Det korte svar er nej.
Jeg har mere eller mindre været med som kunde fra starten, dengang det hotteste var Nordic Wineclub på Indkildevej i Aalborg, hvor jeg handlede meget ofte. Tjente de penge på konceptet, der gik ud på, at du købte til indkøbspris, mod et månedligt abonnement? Nej, det gjorde de ikke, selvom jeg gjorde mit bedste for at holde liv i forretningen, der i øvrigt senere udviklede sig til RareWine.
Vi er her tilbage i 2007- 2008 og jeg husker meget tydeligt lageret på Indkildevej. Når man gik ind ad døren var kontoret umiddelbart til høje, og fortsatte man forbi kontoret og videre til højre kom man til de spændende vine, og her var mange gode sager.
Gik man ligeud og/eller til venstre kom man til de “kedeligere” vine, i hvert fald for en dels vedkommende, men priserne, uanset hvad man købte var gode, og Rasmus Nielsen var altid en fornøjelse at handle med, og det glæder mig usigeligt at se, hvad afdelingen for de ”sjove” vine har udviklet sig til.
Jeg husker dog også at tjekke deres regnskaber i den tid, og det var på ingen vis prangende, for at sige det lige ud, tjente de ingen penge. Det skulle dog senere ændre sig, ret så eftertrykkeligt skal jeg hilse og sige, men konceptet med vin til ”indkøbspris” var der nu ikke mange penge i.
Jeg ser derfor med nogen bekymring på de efterfølgende lignende koncepter som f.eks. Winefamly ApS, som jeg løbende har haft øje på, og også handlet med enkelte gange. Jeg kan se af deres seneste regnskab for 2023, at de igen har haft underskud, denne gang på 6,3 mio. kr., og at deres egenkapital er negativ med 7,8 mio. kr. De er dog privilegeret med en meget kapitalstærk ejerstruktur, men har aldrig haft overskud.
Tror jeg på deres koncept og forretning? Nej, det gør jeg ikke, og jeg tror ikke på, at de kommer til at få en givtig forretning ud af konceptet. Og, hvorfor så ikke det? Fordi konceptet har været prøvet før, uden succes, og det er ikke ligefrem blevet lettere siden da.
Problemet er, at deres udvalg er for ringe, og at deres indkøbsvolumen ikke gør deres priser specielt attraktive, ligesom vin altid er på tilbud et eller andet sted, hvor vinene kan findes til gode priser. De har f.eks. kun 3 Chateauneuf-du-Pape, hvoraf ingen i øvrigt er på lager.
Mit bud er, at de kommer til lukke, men det er jo kun mit bud, og jeg har taget fejl før.
Kobaj, der er et koncept, hvor der handles direkte ved vinbonden i fællesskab med andre er vinenes svar på PDD holding, der blandt andet sælger kinesiske landbrugsvarer direkte på deres handelsplatform, udover de selvfølgelig ejer Temu. Jeg sammenligner ikke Kobaj med PDD, da Kobaj sælger kvalitetsvine direkte fra producenterne, men konceptet er overordnet set det samme – en handelsplatform der ”connecter” producenten direkte med kunden.
Problemet er blot, at de ingen penge tjener, og igen, at de ville være gået konkurs for længe siden, hvis der ikke var kapital bag. De har heller aldrig lavet overskud. I 2023 blev der realiseret et underskud på 2,6 mio. kr. mod 22 mio. kr. året før, og egenkapitalen er negativ med 4.7 mio. kr., men det skyldes alene at der har været overkurs ved emission på 38,8 mio. kr.
Tror jeg på Kobaj? Nej, det gør jeg desværre ikke. Konceptet er godt, og ideen med, at der handles direkte ved producenten er god, og har bestemt potentiale, det er ligesom bevist med Temu. Jeg ville elske, hvis der var en global platform, hvor man handlede direkte ved producenten, så de fik det optimale udbytte, men sådan fungerer det desværre ikke.
Problemet er volumen og dermed de priser producenterne er villige at sælge til, da Kobaj ikke kan aftage noget der ligner en fuld produktion og dermed i realiteten ikke kan tilbyde væsentlig bedre priser end så mange andre, der handler ved producenten. Dette gælder særligt, da Kobaj lægger 10 % oveni priserne til at forbedre ”platformen” som de skriver på deres hjemmeside.
Jeg tror derfor personlig heller ikke på deres forretning, men ville elske at se konceptet blomstre, hvis deres ”take” ved at stille platformen til rådighed er fair.
Jeg handler selv direkte ved producenten, hvis der er muligt, seneste ved Schloss Johannisberg (2018 Schloss Johannisberger Silberlack Grosses Gewächs dobbelt magnum til 235 euro) og Insel Braueri (øl) – deres Baltic Series, som jeg absolut elsker. Dermed også sagt, at kan jeg gå uden om en portal, der tager et cut, ja så gør jeg absolut det, ligesom jeg ikke bestiller ved Hotels.com, men i stedet bestiller direkte ved hotellet.
Her har vi problemet, de producenter, der ikke er stærke nok til at sælge på deres egen hjemmeside, men er afhængige af mellemled, kan jo ikke sælge f.eks. 5 eller 10 pct. af deres produktion til lave priser til Kobaj, for hvordan skal de så sælge de sidste 90 – 95 pct., eller hvad procenten nu er – der er jo ingen grossister der vil tage en sådan vare hjem, og producenten kan ikke sælge dem direkte selv.
Med andre ord, jeg tror på konceptet, men ikke på, at de har volumen til at blive en succes, desværre. Men igen, det er jo kun min holdning og mine tanker, jeg har taget fejl før.
