Denne artikel opdateres løbende med nye tal og data.
Det er et meget bredt spørgsmål, som i meget høj grad afhænger af, hvilken standard vin, vi taler om. Jeg vil dog forsøge at nedbryde nogle af de enkelte elementer i vinproduktion for at give et overordnet billede,
- Forrentning af investeringen i jord og produktionsapparat
Der er meget stor forskel på, hvad en vingård koster, herunder navnlig hvad en hektar vinmarker koster.
I Bordeaux f.eks. kan priserne varierer fra omkring 10.000 euro pr hektar og derunder, til flere millioner euro pr. hektar i de dyreste områder. Se f.eks. artiklen HER, der gennemgår priserne. Genemsnitsprisen i Pauillac var f.eks. i 2020 på 2.8 mio. euro.
Dertil kommer omkostningerne til produktionsapparatet, maskiner i marken, lagerplads til modning af vinene osv. osv. osv.
De billigste ikke regulerede marker, nu taler vi helt billige marker og ikke i Bordeaux, kan producere op imod 250 hl/ha pr., mens man f.eks. i Sauternes kan komme helt ned på 7 hl/ha.
Hvis vi f.eks. har en producent, der har en samlet investering inkl. maskiner, produktionsapparat osv. på 20.000 euro pr. hektar, og som har 100 hektar, har han investeret 2.000.000 euro. Vil han have en forrentning på 7 pct. af investeret kapital / skal han give 7 pct. i renter, svarer det til 140.000 euro.
100 hektar med 250 hl/ha giver 3.3 mio. flasker. 140.000 euro er ca. 1.050.000 kr., så det er ca. 30 øre pr. flaske. Problemet for vores fiktive producent er, at 250 hl/ha er ekstremt, så lad os justere det til 125 hl/ha, så ender vi på 60 øre pr. flaske.
120 hl/ha er dog stadig langt over, hvad kvalitetsproducenterne producerer, og også langt over, hvad der er tilladt rigtig mange steder, hvor vi ofte ligger på omkring 50-55 hl/ha, eller derunder, Romanée Conti kan f.eks. ikke producerer over 35 hl/ha. (de producerer væsentligt mindre)
Regnestykket ser helt anderledes ud, hvis vi ser på de marker, der koster flere millioner euro, idet produktionen her også er langt, langt lavere, f.eks. ligger udbyttet i Pauillac ofte omkring 40 hl/ha.
Har vi f.eks. en ”bonde” der har 10 hektar og har købt dem til 2,8 million euro pr. hektar (gennemsnittet i Pauillac i 2020) er investeringen 28 millioner euro. Med en forrentning på 7 pct. ender vi på ca. 1,96 mio. euro, ca. 14,7 mio. kr.
Med 40 hl/ha vil der blive produceret ca. 53.333 flasker, hvilket giver omkring 275 kr. pr. flaske.
Man kan selvfølgelig ikke sige, at bonden får en forrentning af den investerede kapital blot ved at se på den investerede kapital og dele den ud på producerede flasker, da der er mange andre omkostninger, jf. nedenfor, der skal tages i betragtning også, før vi kan se, hvad den endelige forrentning bliver.
Mine eksempler viser blot, hvor stor en forskel der er på den ”rå” eller rene omkostning pr. produceret flaske i forhold til, hvor mange hl/ha der produceres og prisen på markerne m.v.
Læs mere her:
The cost of producing a bottle of AOC Bordeaux – Vineyard Intelligence
Microsoft Word – Chambre d’Agriculture de la Gironde article 2019.docx (vineyardintelligence.com)
- Pleje af vinmarkerne
Der er meget stor forskel på, hvordan markerne plejes. De dyreste marker i verden, som f.eks. Romanée Conti marken passes og plejes, som et barn. Den dyrkes biodynamisk, og hver eneste vinstok passes og plejes. Nu er Romanée Conti’s mark nok også den dyreste i verden, og det er vinene så til gengæld også.
Det ser helt anderledes ud med de marker, der producerer den billigste bulkvin, der sprøjtes og udpines for maksimal produktion.
Chambre d’Agriculture de la Gironde rapport for 2018 viser, at omkostningerne ligger omkring 5.000 euro pr. hektar, afhængig af størrelsen af vingården. Denne omkostning vil dog variere afhængig af prisen på arbejdskraft, hvor vinen produceres, om det er et biodynamisk vinbrug, eller en megaproducent, der sprøjter markerne i bund.
Hvis vi for eksemplets skyld siger 5.000 euro pr. hektar er det altså 37.500 kr. Produceres der 40 hl/ha (5.333 flasker) er omkostningerne altså omkring 7 kr. pr. flaske og produceres 125 hl/ha (16.666 flasker) 2,25 kr. pr. flaske. Forskellen vil være endnu større, hvis vi ser på de eksakte tal, idet en producent, der producerer 125 hl/ha typisk vil have væsentlig lavere omkostninger end en producent, der kun producerer 40 hl/ha, da 125 hl/ha er så meget, at det er billige bulk vine, der produceres, og dermed plejes vinmarkerne ikke på samme dyre måde, som en producent, der producerer dyrere vine.
- Høst & udbytte
Her er der også meget stor forskel, idet de bedste / bedre vin høstes i hånden, hvilket er både mandskabskrævende, tidskrævende og kræver erfaring, mens de billigere vine høstes med maskine.
Omkostningerne hertil afhænger af lønniveauet i det pågældende land, og det har faktisk været muligt at købe en håndhøstet vin for 35 kr., så man skal passe på med at lægge for meget i det. Læs mere om det HER.
Det er endvidere ikke alle vinstokke, der anvendes i produktionen af de bedre vine, da vinstokkene skal have en vis alder før de producerer en tilfredsstillende kvalitet.
Udbyttet varierer også i betydelig grad, idet der til de billigere vine anvendes en langt større mængde af de høstede druer, ligesom der ikke er den samme høje grad af sortering af hvilke druer, der indgår i den færdige vin.
Så kommer vi til presningen af druerne, der er kæmpeforskel på, om de udsættes for et hårdt pres, hvormed man får alt saften med fra druerne, eller de kun presse let, så det alene er den saft, der ”flyder” fra druerne der indgår.
Alt dette medfører, at en topvin som f.eks. Romanée Conti kun høster omkring 20-25 hl/ha, det svinger fra år til år, mod de tilladte 35 hl/ha. Selve Romanée Conti marken er på omkring 1,8 hektar, og der produceres gennemsnitlig omkring 5.400 flasker årligt.
I de grelleste tilfælde kan der produceres op imod 250 hl/ha, altså op imod 10 gange så meget, mens en normal kvalitetsproducent, producerer mellem 30-60 hl/ha.
- Vinifikation, tønderne og lagring
Vinfikation er arbejdet i kælderen, altså alle de omkostninger, der kommer efter druerne er høstet. Det er en omfattende proces, der omfatter sortering af druerne, presning, den alkoholiske gæring, malolaktisk ”gæring”, lagring, blanding af den endelig vin, og pasning og efterfyldning af tønderne, hvis vinen lagres på tønder.
Der er meget store variationer i forhold til, hvad en egetræstønde egentlig koster. Ifølge denne artikel fra New York Times Why Wine Costs What It Does – The New York Times (nytimes.com) koster en fransk tønde 750 dollars. Topproducenterne skifter tønderne hvert år, så det er en betydelig omkostning, selvom tønder sælges igen til andre producenter, der fint kan bruge ”second fill” osv.
En tønde kan dog sagtens koste langt mere end 750 dollars. Cellar Tek, har f.eks. tønder fra François Frères, der er en af topproducenterne i Bourgogne, og her koster ”standardtønderne” snildt 1.200 euro, og derover, se selv her: (François Frères Barrels – Cellar-Tek Supplies (cellartek.com). Domaine De La Romanée Conti bruger tønder fra François Frères, og det samme gør en lang række topproducenter, men Domaine De La Romanée Conti bruger ikke ”standardtønder” så deres omkostninger er formentlig højere end 1.200 euro pr. tønde.
Hvis du har lyst til at lave vin på tønder fra den samme producent som Domaine De La Romanée Conti, så er det bare at kontakte producenten her: François Frères – Classic Oak Products
Hvis vi tager udgangspunkt i en klassisk 225 ltr. Barrique og antager, at den koster 1.200 euro, altså 9.000 kr., vil den umiddelbar omkostning pr. liter altså være 9000/225 = 40 kr., hvilket giver ca. 53 kr. pr. flaske.
De bedste producenter anvender kun tønderne én gang, men dermed bliver de ikke værdiløse, da de kan sælges til andre producenter, eller anvendes til andenvine m.v. Lad os antage, at de sælges til ”halv pris” efter 1 års anvendelse, så bliver prisen altså umiddelbart 26,5 kr. pr. flaske. Der er dog yderligere omkostninger, da der sker fordampning m.v. så lad os sige 30 kr. pr. flaske.
Det skal også tages i betragtning, at det koster penge at have vinen liggende på tønder. Der skal efterfyldes osv. osv., ligesom der er investeret betydelig kapital i vinen, i den periode, hvor den ligger og modner, der også skal forrentes, hvilket også skal tages i betragtning. Dertil kommer omkostningerne til mandskab, der skal efterfylde osv., så det er ikke en billig omgang at have vin liggende på tønder. De skal f.eks. også forsikres i denne periode.
Mit eksempel viser blot, at når man læser, at vinen er modnet på 100 pct. ny fransk eg, er det ikke en voldsom omkostning pr. flaske til selve tønden, i hvert fald ikke, når vi taler dyrere vine. Det er omvendt klart, at vin, der ikke fadlageres er langt, langt billigere at producere.
- Flaskerne
I forhold til vinflasker er der også meget stor forskel, og her er det faktisk tit de lidt billigere vine, ofte fra Sydamerika, der anvender de dyreste flasker. Jeg har i hvert fald relativt tit oplevet, at der anvendes meget tunge flasker med en dyb bund. Den dybe bund og tyngden af flasken har som sådan ingen betydning for kvaliteten af vinen, men følelsen af en stor tung flaske kan godt snyde.
Grunden til at der er en fordybning i bunden af flasken relaterer sig til produktionen i gamle dage, hvor flaskerne var håndlavet, idet der opstod en ujævnhed, da man klippede glasset. Det skjulte man ved at lave en dyb bund. Tykkelsen af flasken siger isoleret set heller ikke noget om kvaliteten af vinen, men der er ingen tvivl om, at det blandt en række forbrugere opfattes som et kvalitetsstempel.
Vinflasker kan koste op imod 5 kr. pr. styk for kvalitetsflasker, og en hel del mindre, for de billigste flasker, men igen, det afhænger af, hvor i verden flaskerne købes, og igen hvor mange der aftages. Der er ret stor forskel på at købe 1 mio. flasker årligt, og 4-5.000.
- Proppen
Det er meget store forskelle på forsegling af vin, hvor skruelåg er klart det billigste med priser omkring 1 kr. og derunder (den eksakte pris afhænger af hvilket land, vinen produceres, om det er en megaproducent, der producerer millioner af flasker osv. osv.) mens ”high-end” korkpropper er det dyreste.
Korkpropper inddeles normalt i en skala på 10 trin, og her er der også enorm variation i priserne både afhængig af hvilken kvalitet, der ønskes, men også længden af proppen har betydning. En vinprop af topkvalitet koster nemt 5 kr. pr. styk (eller mere), mens de absolut billigste ikke er meget dyrere end skruelåg.
Det er i øvrigt en hel videnskab at finde den rigtige producent, da der alene i Portugal er mere end 700 producenter af korkpropper. Prisen afhænger igen af om det er en megaproducent, der aftager 1 mio. propper, eller det er en mikroproducent, der måske kun køber 4-5.000 propper. Udover selve proppen skal der også medregnes omkostninger til forseglingen, det kan være billig plastik, eller dyrere metal med indprentet logo osv.
- Etiketten
Etiketter koster i udgangspunktet ikke mange penge, men er det etiketter, der skal sidde på vine, der skal lagre i årtier bliver det dyrere. Det samme, hvis etiketterne f.eks. skifter design år for år, som f.eks. Mouton Rothschild. Ifølge artiklen fra New York Times, koster en typisk etiket mellem 20-30 cents, Why Wine Costs What It Does – The New York Times (nytimes.com), altså ca. 1,5 kr.
- Kassen
Der er meget stor forskel på prisen afhængig af om vinen bliver leveret i en billig papkasse, eller custommade trækasser. Ifølge artiklen fra Why Wine Costs What It Does – The New York Times (nytimes.com), var omkostningen for producenten i artiklen 11 dollars for en trækasse med 6 flasker, hvilket skal sammenholdes med, at en papkasse til 12 flasker koster omkring 5-7 dollars
Dertil kommer yderligere omkostninger, hvis vinen er chippet, som nogle af de dyreste vine er for at forsøge at undgå svindel.
Konklusionen er derfor ikke overraskende, at omkostningerne ved vinproduktion varierer i voldsom grad, og at de producenter, der producerer bulk vin i bunden af fødekæden har det svært, da de ikke får mange penge for deres vine, men alligevel har en hel del omkostninger, mens de, der er i toppen af fødekæden og har et brand, kan sælge deres vine med betydelig fortjeneste.
Min gennemgang viser også, at der for hvert eneste lille element er betydelig forskel på prisen, hvilket alt sammen løber op, lige fra proppen til etikken. Den helt store udgift er dog forrentningen af den investerede kapital i selve vingården, og særligt vinmarkerne. Alle de øvrige udgifter løber op, men den helt store forskel er prisen på markerne, og hvor meget udbytte man kan få per hektar.
Det er også derfor, at producenter, der har gode marker i billigere områder kan tillade sig at ofre lidt mere på flaskerne, propperne, lagring på tønder, pleje af markerne og høstning af druerne, da de også ofte ligger i områder, hvor arbejdskraften er billig, ligesom denne type producenter, der typisk er meget store, også indkøber til nogle helt andre priser, end de mindre producenter.
Til gengæld får producenterne i de helt dyre områder som f.eks. Pauillac også nogle helt andre priser for deres vine, i hvert fald de klassificerede slotte.
Det er meget svært at finde data, der viser, hvor god en forretning, det er at dyrke vin i toppen af fødekæden, og om de meget høje priser på vinmarkerne kan forrentes. Noget af det bedste data, vi har er en ældre artikel fra Janis Robinson fra 2011 (How much are the Bordeaux châteaux worth? | JancisRobinson.com), hvor man har forsøgt at værdiansætte en række af de store slotte i Bordeaux.
Helt på toppen ligger Lafite med en estimeret værdi på £ 3,7 mia. Denne værdiansættelse er baseret på en produktion af 22.000 kasser af førstevinen, og 24.000 af andenvinen (12 stk.’s kasser). Ifølge artiklen ville Lafite kunne få et provenu på mere end £ 250 mio., hvis de maksimerede salget.
I 2011 var kursen ca. 8,9 på pund, så £ 250 mio. svarer til ca. 2,25 mia. kr. Ifølge artiklen blev der altså produceret 22.000 kasser førstevin og 24.000 kasser andenvin, i alt 46.000 kasser, eller 552.000 flasker. Det skulle altså give en gennemsnitspris på 4.030 kr., hvilket ikke lyder helt rigtigt, henset til, at 24.000 af kasserne er andenvinen, men tallene stemmer med de gennemsnitspriser der anføres i artiklen.
Tallene er fra 2011, og priserne er ikke faldet siden da, hverken salgspriserne eller produktionspriserne, og det viser blot, at når vi er oppe i de priser for vinene er produktionsomkostningerne ikke voldsomme sat i forhold til salgsprisen, uanset der anvendes ny eg osv. – den helt store omkostning er indkøb og forrentning af markerne.
Det betyder omvendt også, at de producenter helt i toppen af fødekæden, som f.eks. Lafite, Latour (læs mere herom HER) osv., der har købt vingårdene tilbage i tid, hvor priserne var nogle helt andre, har en guldrandet forretning med de priser vi ser nu, mens de der har købt vingårde på toppen, ser ind i nogle helt andre udfordringer, nu hvor markedet vender, og priserne falder.
De producenter, der ikke har et navn af ovenstående kaliber, men derimod forsøger at producere rigtig god vin, har den udfordring at produktion af vine på et relativt højt niveau med indkøb af gode og dyre marker, lave udbytter, håndhøstning, biodynamisk drift, lagring på egetræsfade, dyre propper, flasker og etiketter, lynhurtigt har udgifter på 100-200 kr. og derover pr. flaske før vi taler markedsføring, bogføring, løn til administration osv. osv.
Sådanne flasker ryger hurtigt op i 300-500 kr. i detail eller mere, og så bliver de svære at sælge, i hvert fald i Danmark. Sådanne vine kan f.eks. være Don Melchor og Frans K Smit.
Disse producenter bliver nu yderligere presset af, at high-end producenterne fra Bordeaux bevæger sig ind på dette segment i forbindelse med joint ventures med primært sydamerikanske producenter / opkøb af jord i sydamerika, som f.eks. Cheval Blanc med Cheval des Andes.
I bunden af fødekæden gælder kun en ting, og det er omkostninger, omkostninger, omkostninger, da prisen for bulk vine og de vine, der sælges på pris er presset og stort set ingenting koster. Det er blandt andet derfor, at der skal nedlægges 9.500 hektar vinmarker i Bordeaux, læs HER og yderligere 30.000 hektar, læs HER da de ikke kan klare sig i konkurrencen, når vi taler de billige vine.
Hvis vi f.eks. ser på gennemsnitsprisen for 1000 liter bulk fra Bordeaux, ligger den og svinger mellem 1.000 – 1.400 euro pr. 1.000 liter. Hvis vi tager et gennemsnit på 1.200 euro pr. 1.000 liter, svarer det til, at der betales ca. 9.000 kr. for 1.333 flasker, eller 6,75 kr. pr. flaske. Det er ikke meget.
Som det ses er det muligt at presse omkostningerne pr. flaske meget langt ned, når der købes billige marker, høstes med ekstreme udbytter, markerne sprøjtes, der anvendes skruelåg, billige flasker, og vinen ikke lagres på fade, men så bliver kvaliteten også derefter.
Links til yderligere information:
French Vineyards and Wineries For Sale in South West France (vineyardsbordeaux.com)
The Oxford Companion to Wine: “Yield”
The Biggest Winery in the World
How Many Grapes Does It Take to Make a Bottle of Wine?
A Year in the Vineyard: Yields
Learn Bordeaux Wine Production Facts, Figures, Grape Varieties (thewinecellarinsider.com)
The cost of producing a bottle of AOC Bordeaux – Vineyard Intelligence
Bordeaux châteaux ownership: families vs corporations – Club Oenologique
