Kender du Grand Hotel i Lund, så kender du formentlig også deres vinkort, der er massivt med en masse spændende vine i skæve årgange til gode priser, så det er bestemt et besøg værd, ligesom hotellet og byen er.
Jeg kan f.eks. nævne Penfolds Grange 1994, som jeg gav ca. 2.300 danske kroner for i sommers. Vel at mærke en perfekt flaske, med perfekt opbevaring på restaurant.
Det er billigt, og der er mange andre spændende ting på kortet, til ganske fair priser. Med de kurser, der er på svenske kroner lige nu, bliver det endnu bedre med en hyggelig tur til Sverige.
De har også særdeles gode priser på Masseto, og faktisk også Romanée Conti, hvis du har virkelig mange penge. Der er i alt 105 sider, så der er noget at komme igennem.
Hele vinkortet ligger på star wine list, som i øvrigt er en fantastisk side.
se det her: https://starwinelist.com/wine-place/grand-hotel-lund