Viña Concha y Toro har placeret Terrunyo under luxury brands på deres hjemmeside, hvor de beskriver vinen således:
“The first line of ultra premium and multi-origin wines of limited production, where each one of them is carefully elaborated with special attention.”
Det er lidt paradoksalt taget i betragtning, at Viña Concha y Toro ejer Don Melchor, og at Terrunyo, i hvert fald i Danmark, er en supermarkedsvin, solgt igennem Coop, som næsten konsekvent er på ”tilbud” til enten 99,95 kr., eller sågar 89,95 kr., men er den pengene værd til de priser?
Viña Concha y Toro blev grundlagt i 1883 og er i dag en af de førende producenter i Latinamerika, med eksport til ca. 150 lande verden over, og vinene kommer fra deres omkring 10.700 hektar vinmarker i Chile, Argentina og USA.
Som mange andre producenter fra de kanter, se f.eks. Santa Carolina (Læs mere om den her) producerer Viña Concha y Toro flere serier af vine. Fra toppen kan nævnes Don Melchor, Carmin de Peumo, Gravas del Maipo og Almaviva, Terrunyo, Marques de Casa Concha, Devil’s Collection, Casillero del Diablo, Sunrise og Frontera, hvoraf de sidste er billige supermarkedsvine.
Terrunyo blev lanceret i 2000 med fokus på Cabernet Sauvignon, Sauvignon Blanc, og Carmenere, og er en vin, der altså markedsføres som et ”luxury brand”. Terrunyo lageres i 18 måneder på fransk eg, hvoraf 38 pct. er nye, og 62 pct. er anden eller tredje gangs brug.
I Danmark er det altså en supermarkedsvin og kan på ingen vis siges at være noget ”luxury brand”, men hvilket niveau ligger vi så på? Ifølge Vivino scorer de typisk omkring 4.1 – 4.2, hvilket jo er ganske udmærket. Parker har tidligere scoret den til 92, Wine Enthusiast 92 og Tim Atkins til 93 points, så vi ligger altså på et udmærket niveau, uden at det dog er noget særligt.
Jeg har prøvet dem unge nogle få gange i varierende nye årgange, og har hver gang konkluderet, at det ikke er en stil, jeg bryder mig om. Jeg synes de er uharmoniske, knudrede med for mange undertoner af urter og solbær, lukket og generelt set bare ”trælse”.
Jeg er med på, at det er en vin, der typisk koster 89 – 99 kr., men det ændrer ikke på, at jeg ikke kan lide dem, når de er unge. Så er det sagt.
Men, så en dag, skete der noget. Jeg så tilfældigvis, at Brugsen havde et par enkelte ældre flasker på tilbud, faktisk til 75 kr., så vidt jeg husker var det 2014’eren, og det var jo interessant, for hvordan smager de så, når de har 10 år på bagen?
Jeg har ingen idé om, hvordan Brugsen har opbevaret flaskerne, hvilket gjorde det endnu mere interessant at smage dem, og var de så gode? Meget til min forundring viste de sig at være modnet ganske, ganske glimrende til en meget harmonisk vin, med alle de karakteristiske kvaliteter for en fadlagret Cabernet Sauvignon, som for mig i hvert fald levede op til sin score på 92-93 points.
Konklusionen må altså være, at det er vine, der kan lagres i hvert fald i 10 år, og at de bliver meget harmoniske med alderen – og meget, meget bedre. Dermed ser prisen på 89 – 99 kr., helt anderledes god ud. Jeg ville derfor ikke tøve med at købe et lille lager og lade dem ligge. Det er selvfølgelig ikke på nogen måder en stor vin, men hvor finder du Cabernet Sauvignon med lagreringspotentiale til 89 – 99 kr. – det er ikke nogen nem opgave?
Til gengæld vil jeg ikke røre dem med en ildtang, hvis de ikke har lagret i nogle år, da jeg som nævnt ikke bryder mig om stilen, når de er unge.
