Intro
Vininvestering er ikke en ny ting. Vin har i mange år været en spændende investering, hvor særligt vinene fra Bordeaux har båret markedet. Det er ikke så overraskende, henset til at Bordeauxvinene allerede tilbage til 1855 klassifikationen blev inddelt i cruer afhængig af de priser, de blev handlet til.
Siden er en række andre områder kommet til, og særligt champagne, og til dels whisky har leveret gode afkast. Det er dog slut for nu, idet priserne over en bred kam er faldet en hel del, herunder på champagne. Faktisk er champagneindekset faldet med 19,5 pct. i de sidste to år, jf. grafen nedenfor, som er fra Liv-ex, men er stadig oppe med 40,8 pct., hvis vi ser på de seneste 5 år.
Investering i vin contra aktier er det sammenligneligt?
Hvad er det vigtigste man skal være opmærksom på i forbindelse med investering i vin. Det er der mange holdninger til og betragtningerne nedenfor er baseret på min personlige opfattelse, og holdning. Husk, jeg er ikke ekspert, eller involveret i vinbranchen pt., men alene entusiast igennem mere end 30 år.
Den første ting man skal være opmærksom på er, at investering i vin, svarer til investering i en bestemt branche eller segment, hvis man sammenligner med aktier, f.eks. bilbranchen.
Investeringen er dog typisk mere specifik end det, da der typisk investeres i bestemte vine, hvilket svarer til investering i bestemte aktier i en bestemt branche eller segment, f.eks. Tesla.
Det er i hvert fald sådan investeringscasen typisk præsenteres: potentialet i enkelte vine, med reference til tidligere betydelige stigninger for tidligere årgange af den/de pågældende vin/e, og ofte sammenlignet med prisstigninger af andre vine fra samme område, eller samme karakter, f.eks. de såkaldte “supertoscanere”.
Det er selvfølgelig meget fint, men jeg kan på samme måde udvælge enkelte aktier og argumentere for, at investering i aktier er væsentlig mere gunstig end investering i vin. Tag f.eks. Nvidia. Aktien er de seneste 5 år steget med 2.268 %, det er der ingen vininvestering, der kan konkurrere med. En investering på 100 kr. vil altså være steget til 2.268 kr. i dag. Eller hvad med Bitcoins osv. osv.
Min pointe er, at investering i enkelte aktier og enkelte vine giver potentiale til det højeste afkast, men omvendt også medfører de største risici. Denne detalje omtales sjældent, når vi taler vininvestering, og er man risikovillig i det omfang, er det ikke relevant at sammenligne det gennemsnitlige afkast for enkelte vine med f.eks. udviklingen i de store aktieindeks, da det er to helt forskellige investeringsprofiler, vi taler om.
Ser vi derimod på udviklingen i de store indeks for vin på Liv-ex, jf. ovenfor kan vi se, at udviklingen de seneste 5 år ikke har været prangende, når vi sammenligner dem med udviklingen i aktieindeks, som f.eks. OMX C25, som er steget fra ca. 1.138 til 1.964 i den samme periode.
Som det fremgår er investering i vin målt på indeksniveau ikke så attraktiv sammenlignet med aktierne, hvis vi ser på de ”rå” indeks. Derfor markedsføres vininvestering da også næsten altid på ”aktiv-niveau”, ligesom afkastet ofte sammenlignes med afkastet målt på aktieindeks, hvilket for mig at se ikke giver et retvisende billede, da vi som nævnt taler to forskellige investeringsprofiler.
Dernæst er der flere ting at tage i betragtning.
For det første påvirkes udviklingen i et aktieindeks af, at en del af aktierne udbetaler udbytte, hvilket i sagens natur afspejler sig i aktiernes værdi, og eftersom de aktier der udbetaler udbytte indgår i indekset reducerer udlodning af udbytter stigningerne i de pågældende indeks. Til gengæld får aktionæren løbende penge i hænderne, der kan geninvesteres.
Aktionæren har dermed, modsat investering i vin, mulighed for at få renters rente af sin investering. Holder man således alene det årlige afkast i investering i en given flaske vin op imod den årlige udvikling i et givent aktieindeks, giver det således ikke det fulde billede af det fulde afkast af investeringerne.
Risikoen ved investering i vin afspejler sig også i, at investeringsvine er luksusprodukter på lige fod med dyre ure, tasker, smykker med videre og dermed også er modtagelig for modeluner. Vi så det med ure, f.eks. Rolex, der steg voldsomt i pris, og nu også har haft betydelige fald. Det samme har gjort sig gældende med champagne, der har haft voldsomme stigninger, og nu er faldet tilbage. Det kan skyldes mange forhold, krigen i Ukraine, inflationen, forbrugertilbageholdenhed generelt set, men faktum er, at mange dyre mærker i den seneste tid har haft udfordringer, særligt med det asiatiske marked. Det afspejler sig også i aktiekurserne for producenterne af luksusprodukter.
Det skal man være klar over, hvis man vælger investering i enkelte aktiver i et bestemt segment, som f.eks. Dom Perignon 2008 eller 2012 i champagnesegmentet, men igen det er ikke så meget anderledes end investering i enkelte aktier i bestemte brancher.
Omkostningerne
Dernæst er det relevant at se på omkostningerne ved de to investeringsformer. Det er ikke gratis at investere i vin, da det er et fysisk aktiv, der både skal købes/sælges og opbevares.
Her skal man virkelig passe på og sikre sig, at man handler til de rigtige priser, både når der købes, men også når der sælges, ligesom det er vigtigt at det sikres, at man rent faktisk har en salgskanal, der kan sælge både til de rigtige priser, men også til de rigtige omkostninger. Det nytter ikke noget, hvis ens portefølje f.eks. skal sælges på vinauktion, da det er alt, alt for dyrt og alt for risikabelt i forhold til at få den rigtige pris for vinen. De, der formidler salget af din vin skal selvfølgelig tjene penge, både når du køber og når du sælger, og tager de f.eks. 5 pct., hvilket er lavt sat, vil omkostningerne, når du handler din vin være langt højere end, når du handler aktier. Det æder også af dit afkast.
Dernæst skal du have din vin opbevaret og det nytter ikke noget, at du gemmer den hjemme i kosteskabet, da det ganske givet vil give dig udfordringer, når vinen skal sælges igen. Her er det nødvendigt med professionel opbevaring, og vil du selv stå for det (hvilket stadig kan give udfordringer ved salg) skal vinen opbevares korrekt, hvilket også koster penge, ligesom du får udgifter til forsikring og tyverisikring, udover selvfølgelig den risiko, der er forbundet med at have investeringsvin på din private adresse.
Vælger du professionel opbevaring f.eks. hos det selskab, du har købt vinen igennem skal du stadig forvente omkostninger på mindst 1 pct. årligt. Det er igen en omkostning, der væsentlig overstiger udgifterne ved et værdipapirdepot.
Denne yderligere omkostning, der skal betales løbende, vil du i stedet kunne reinvestere, hvis du investerede i aktier og afkastet heraf skal selvfølgelig også tages med i ligningen. Én procent årligt lyder ikke af meget, men over f.eks. 10-15-20 år, hvor de reinvesteres og genererer afkast med renters rente, bliver det til en hel del.
Dernæst kommer ”the angels share”, hvilket ikke er en helt korrekt anvendelse af begrebet, men bær over med mig – det jeg tænker på er risikoen for, at standen (fyldningsgraden i halsen af flaskerne) falder for enkelte flasker, og kommer under stand A. Sker dette vil værdien af den pågældende flaske øjeblikkelig falde ganske betragteligt. Enhver der har beskæftiget sig med ældre vine kender og frygter dette. Uanset du køber vin med høj fyldningsgrad og opbevarer dem perfekt, vil risikoen være der, eftersom de fleste investeringsvine bruger korkpropper. Det er klart, at risikoen er til at overskue, hvis du har en relativ kort investeringshorisont.
Derudover skal det selvfølgelig også haves in mente, at det kan tage betydelig længere tid at omsætte investeringsvin sammenlignet med børsnoterede aktier, der typisk kan sælges fra minut til minut.
Der er heller ikke rum for selv små skader på vinene, hvilket du skal være meget opmærksom på, hvis du håndterer dem selv. Se f.eks. vinene nedenfor, der blev solgt med rabat på Liv-ex, da de ikke er i perfekt stand. Det er den miderste vin, der er synderen.
Casen
Vininvestering er reserveret til relativt få vine, idet det er et meget snævert segment af verdens vine, der er egnet til investering. Investeringsvinene har historisk været båret af Bordeaux, men i dag er markedet for investeringsvine langt bredere.
Her er der dog også grund til at være på vagt, da det ses at flere og flere vine udpeges som investeringsvine, ofte med et fremtidigt potentiale. Det er muligt at dette er korrekt, men igen er der ingen “proven track record” og er prissætningen baseret på en øjeblikkelig hype båret af enkeltstående meget høje scores, er der virkelig grund at være forsigtig. Men igen, det er som med alt anden investering: er du villig til at løbe en risiko og være med fra starten, får du typisk muligheden for den største gevinst, men du tager også den største risiko og potentialet for det største tab. Du kan ikke have det ene, uden det andet.
Vælger du derimod investering i velkendte investeringsvine bliver det afgørende typisk om, der er et reelt potentiale i den vin, du har kig på.
Her har jeg ofte set en investeringscase solgt på baggrund af voldsomme prisstigninger i ældre årgange, således at casen f.eks. sælges på, at årgang X og Y i de seneste 5 år er steget med X antal mange procent årligt og at investering i den nye årgang derfor er en now-brainer.
Her skal du virkelig passe på. Er årgang X og Y sammenlignelig i kvalitet med den nye årgang og tilbydes du den nye årgang til en pris der matcher årgang X og Y efter, at de er gået pris-amok er det klart, at din investering kun vil være gunstig, hvis prisstigningerne fortsætter. Hvorfor skulle priserne på din vin stige betydeligt sammenlignet med X og Y, hvis vinene er sammenlignelige, og deres prisstigninger er ”maxet” ud. Det kommer ikke til at ske.
Et eksempel på det kunne f.eks. være Sassiacia (se grafen nedenfor, som er fra Liv-ex), som har haft betydelige stigninger henover årene, men se f.eks. 2018’eren, hvor prisudviklingen har været stort set flad siden 2021, og hvor seneste handel var £ 2.044 pr. 12 flasker (uge 32, 2024). Kursen på Pund er pr. 31.7 2024 ca. 8,9 således at prisen ex. moms og afgifter udgør ca. 1.516 kr. pr. flaske, svarende til ca. 203 euro pr. flaske (kurs 7,46).
Jeg har set efterfølgende sammenlignelige årgang udbudt som en stærk investeringscase til priser omkring 200 euro, men er det nu en god case, når vi ser på, at 2018’eren startede sin karriere i det sekundære marked med pæne stigninger for efterfølgende at flade ud. Hvor er potentialet/upsiden for de efterfølgende sammenlignelige årgange til samme pris? Den er til at overskue, med mindre selvfølgelig man vurderer, at priserne generelt set kommer til at stige – og altså også for de ældre årgange, eller der udbydes væsentligt bedre årgange til samme pris som 2018’eren.
For mig at se ligger potentialet i at finde de vine, hvor udbudspriserne for nye årgange af høj kvalitet ikke afspejler priserne for ældre årgange. Et mønstereksempel på dette er Dom Perignon 2008, der ganske vist blev udbudt til meget høje priser, men hvor kvaliteten var skyhøj, og hvor udbudspriserne stadig lå betydeligt under tidligere topårganges handelspris. Her er der grund til at antage, at priserne på den nye årgang vil stige herover årene, ligesom der er en fin track record, der viser, hvad de ældre årganges plateau ligger på, når vinene får noget alder.
Selvom priserne på champagne er faldet en hel del på det seneste, har 2008’erne stadig været en ganske fin investering, men selv 2008’eren har mærket priskorrektionen og handles pr. d.d. til ca. 195 euro ex. moms og afgift for de almindelige udgaver og 225 euro for Legacy udgaven.
Konklusion
Min konklusion er, at investering i vin er interessant, spændende og for mig personligt falder inden for min hobby og passion. Det skal man dog passe voldsomt meget på med, da investering ud fra ens egen passion ikke altid falder gunstigt ud. Det er markedet, der bestemmer, og ikke ens egen passion for enkelte vine eller områder.
Derudover skal man huske at investering i enkelte vine, svarer til at investere i enkelte aktier, med alle de risici, det medfører, ligesom afkastene skal sammenlignes med investering i enkelte aktier og ikke indeks, og husk at medregne alle omkostninger og risici ved investering i vin.
Når alt det er sagt, er det spændende at investere i vin, og går alt helt galt, kan man trods alt, modsat aktierne drukne sorgerne i porteføljen.
