El enemigo Chardonnay 2021, det bedste køb lige nu?

vineyard

El enemigo, der betyder ”fjende” er umiddelbart et lidt sjovt navn til denne argentinske vingård, ejerkredsen taget i betragtning. Det vender vi tilbage til.

El Enemigo ejes af Alejandro Virgil, der er chefvinmager hos Catena og Adrianna Catena, Nicolas Catenas yngste datter. Paradoksalt nok hedder Nicolas Catenas bedste Chardonnay Adrianne, opkaldt efter datteren.

El Enemigo ligger i Piedemonte al Sur ved foden af Andesbjergene i Lújan de Cuyo i Mendoza. I dette indlæg ser vi nærmere på Chardonnay, men El Enemigo producerer i særdeleshed verdensklasse Cabernet Franc og Malbec. De bedste årgange ligger mellem 97-99 Parker Points, og enkelte har opnået de magiske 100 points.

Derudover har El Enemigo’s Cabernet Franc og Malbec, gentagende gange scoret både 98 og 99 point ved James Suckling. De eksakte scores for hver enkelt vin, og hver enkelt årgang kan findes på Wine-Searcher.

Det er dog også vine i en helt anden prisklasse, end den ”almindelige” Chardonnay, da det er vine, der afhængig af årgang og alder typisk koster mellem 500 – 800 kr.

Det gør Chardonnay’en ikke. Den kan næsten altid findes på tilbud til 129 kr., og det er billigt for en vin af denne kaliber. Lige nu er det 2021’eren, der kan findes til 129 kr., men det bliver nu nok ikke ved.

James Suckling scorede den til 97 points, og Parker til 94. De nyere årgange ligger og skvulper omkring 4.0-4.3 på Vivino. Parker skriver, at

“The 2021 Chardonnay was phenomenal, way above the expectations for the price point. It was produced with pristine grapes from Gualtallary that in the cool 2021 vintage achieved 13.5% alcohol but kept a low pH of 3.05 and 7.7 grams of acidity. It matured in oak barrels that were not topped up and let to develop a veil of flor yeast. The barrels were 500-liter ones, and despite 35% of them being new, the wine doesn’t feel marked by the wood. It has the chalky texture of the limestone soils. Superb! This is a bargain that is approachable now, but it should also develop nicely in bottle.”

Det er essensen af denne her vin, den er langt bedre end den burde være til den ”sædvanlige” tilbudspris til 129 kr. Den er mineralsk og ikke ”smørfed” som mange amerikanere, ligesom den ikke bærer præg af overdrevet brug af eg. Generelt set er den meget harmonisk, frisk og særdeles god til prisen – men en 97 point Chardonnay, det er det nu ikke.

Jeg har dog sjældent smagt en bedre Chardonnay til 129 kr., hvis nogensinde, så det er lidt af en “no-brainer” – med mindre, du er til de meget “smør-fede” Chardonnay’er.

El enemigo – fjenden – er i øvrigt ikke en subtil hentydning til Nicolas Catena (hhv. faderen og svigerfaderen) og/eller hans vingårde, men en hentydning til ens egen indre fjende, der skal besejres for at lave fantastiske ting.

Det er i hvert fald, det, de siger.

Foto// Tim Mossholder

One thought on “El enemigo Chardonnay 2021, det bedste køb lige nu?

  1. Den er faktisk nummer 6 på James Sucklings top 100 fra 2023 over vine med den bedste værdi.

Comments are closed.

Dette website anvender cookies fra Google til at levere sine tjenester og analysere trafik. Din IP-adresse og brugeragent deles med Google sammen med effektivitets- og sikkerhedsmetrics. Dette sker for at sikre tjenestekvaliteten, generere brugsstatistik samt registrere og håndtere misbrug. Læs mere her: https://policies.google.com/technologies/cookies