Champagne er synonym med festlige lejligheder, og særligt fejring af nytår. Realiteten er dog, at meget af det, der drikkes ikke er champagne, da det kun er vinene fra champagnedistriktet i Frankrig, der må benævnes champagne, alt andet er mousserende vin, uanset om det så er Cava, Prosecco, Asti, Cremant, eller what ever.
Champagne er så igen selvfølgelig ikke blot champagne, der er som med alt andet vin en kæmpe kvalitetsforskel, og min erfaring er, at rigtig mange grundlæggende set slet ikke bryder sig om champagne, og at det de betegner som champagne, og som de kan lide, i virkeligheden er de søde udgaver af mousserende vine.
Jeg har mange, mange gange hørt champagne betegnet som noget surt sprøjt, uanset om det er billigere eller dyrere champagne.
Tag f.eks. en champagne som Le Mesnil, Blanc de Blancs, Grand cru 2008, Brut Nature, der er champagne i sin reneste form, da den ikke er tilsat sukker. Den er knastør, utrolig mineralsk og har en ren smag af det kalkholdige terroir. Den er ikke ligefrem billig (tilgengæld er den ganske god), men server den for en række tilfældige gæster, og det er min påstand, at langt størstedelen ikke kan lide den.
Det er selvfølgelig også en vin i den ene yderlighed, de typiske champagner – brut – er tilsat sukker og er sødere, end brut nature, selvom de ikke på nogen måde er søde. Brut vil være tilsat mellem 6 – 12 gram pr. ltr., så uanset om din champagne er en brut vil der være forskel.
De klassiske champagner, som Krüg, Dom Perignon, Cristal m.fl. er brut, og det samme er den lange række af “mærkevarer” som de fleste kender, som f.eks. Bollinger, Möet Chandon osv. osv., som er designet til at være “crowd-pleasere.”
Her vil de fleste formentlig kunne være med, men er man vandt til at drikke søde mousserende vine, som er demi-sec altså ”halvsøde”, eller hvad de nu hedder på det lokale sprog, er der stadig risiko for at blive slemt skuffet over champagne. Det har jeg også hørt mange gange, altså at selv brut er noget surt stads.
Her er min erfaring dog, at en champagne, som Bollinger ofte er et rigtigt godt valg, da den har lige præcis den balance og en lille smule sødme, som mange kan lide, og eftersom det er en ”stangvare” kan den ofte også findes til gode priser. Jeg har senest set dem til 369 kr., og det synes jeg er ganske fair, for den kvalitet de tilbyder.
Men, hvad kan champagne så tilbyde, hvis vi taler de sødere vine, altså demi-sec, hvor der er tilsat 32-50 gram sukker pr. ltr.?
Her kunne en mulighed være en champagne som f.eks. Laurent-Perrier, Harmony, som jeg selv tyr til, hvis jeg skal bruge sødere champagne – det er den, som jeg ved, at de fleste kan lide, og jeg bruger ikke mange penge på Demi-sec champagne. Den er ikke specielt kompleks, eller nogen stor vin på nogen måder, men den får jobbet gjort og er 100 driftssikker.
Den koster typisk et sted mellem 350 – 450 kr., men jeg har før været heldig at gafle dem til 240 kr. flasken omkring nytår, hvilket må siges at være en udmærket pris. En anden mulighed kunne være Möet Chandons Nectar, eller Veuve Clicquot Demi-Sec, som er en klassiker fra min barndom.
Eftersom de sødere champagner er typiske (kranse)kagevine – server aldrig tør champagne til (kranse)kage, synes jeg dog, at det er en overvejelse værd at købe en billigere mousserende vin, da det ofte ikke ligefrem er vinsmagning, der er i fokus, når der fejres – og da slet ikke nytåret.
Det er i hvert fald min erfaring, at det er lidt spildt med de dyrere dråber til sådanne lejligheder.
