Der har siden 2014 været 3 forskellige niveauer af ”classico” i Chianti. Forskellen ses på illustrationen nedenfor:
Det blev i forbindelse med, at EU-kommissionen godkendte Classico Gran Selezione estimeret af Cosorzio vino Chianti Classico, at omkring 8-9 pct. ville blive Classico Gran Selezione. Reglerne for Classico Gran Selezione skærpes fra 2027, således at der f.eks. minimum skal være 90 pct. Sangiovese. Det vender jeg tilbage til i en senere artikel.
Det er et krav, at alle druerne der anvendes til Classico Gran Selezione er ”estate grown”, ud over kravene til længere lagringstid, højere alkoholprocent, og ekstrakt m.v.
Det interessante i forhold til de 3 niveauer er, at de overodnet set stiller krav om, at vinene skal opfylde specifikke krav til produktionen, og dermed kan man ikke uden videre sige, at en Classico Gran Selezione er bedre end en Classico Riserva.
Der er ca. 71.800 hektar vinmarker Chianti, og som i alle andre områder meget stor forskel på producenterne og kvaliteten af den vin, der produceres.
Udfordringen for os forbrugere bliver, at producenter der opfylder kravene til at kunne sælge deres vine som Classico Gran Selezione kan anføre, at deres vine er de bedste af de bedste, da de opfylder kravene til at kunne sælges som Classico Gran Selezione, men betyder det, at vinen nødvendigvis er bedre end Chianti Classico Riserva?
Absolut ikke, som skrevet er der ca. 71.800 hektar under produktion med utrolig stor variation i kvaliteten mellem producenterne, og en vin fra en producent, der laver udmærkede vine, bliver altså ikke bedre end en topklasse Chianti Classico Riserva, blot fordi vinen formelt set opfylder kravene til Classico Gran Selezione.
Det er lidt den samme udfordring man ser f.eks. med Rioja, hvor forbrugerne også kan ende med at blive slemt skuffet, da man forledes til at tro, at man har købt en top vin fordi, den opfylder specifikke produktionskrav.
Når det så er sagt, er det klart, at det er en dyrere måde at producere vin på, da der er specifikke krav og betingelser, der skal være opfyldt, så de mindre gode vine vil være sorteret fra, allerede af den grund, at de er for dyre at lave.
Omvendt skal man ikke være blind for, at en vin kan sælges for en langt bedre pris, hvis det er en Chianti Classico Reserva og særligt hvis det er en Classico Gran Selezione, så der kan også være et incitament til at opfylde betingelserne, uanset vinen “kun” er udmærket, da priserne ganske simpelt er det højere, så det kan tjene sig hjem igen.
Det er et potentielt problem, da Classico Gran Selezione jo netop markedsføres, som det bedste af det bedste, også af Cosorzio vino Chianti Classico, se f.eks. nedenfor, der er et skærmbillede fra Cosorzio vino Chianti Classico hjemmeside:
Konklusionen er altså, at Classico Gran Selezione indikerer vin af en vis kvalitet, men at man ikke blindt skal tro, at en Classico Gran Selezione pr. definition er en fantastisk vin, for det er det ikke på nogen måde nødvendigvis. Det er nødvendigvis heller ikke en vin, der er bedre end Chianti Classico Reserva.
Det er således ikke usædvanligt, at se Classico Gran Selezione solgt til omkring 150 kr., f.eks. San Felice Il Grigio Gran Selezione, Valiano 6.38 Chianti Classico Gran Selezione osv. osv. – og det er selvfølgelig ganske gode vine, men absolut ikke topvine på nogen som helst måde.
