Det virker helt forkert, at man kan sælge en rødvin på glasflaske til 35 kr. fra Sydafrika. Først trækker vi momsen fra, så er vi på 28 kr., så trækker vi vin- og emballageafgift fra, så er vi rundt regnet på 19 kr., derfra skal så trækkes prisen på flasken, etiket, transport, produktionsomkostningerne, forrentning af vinmarkerne, løbende pleje af vinstokkene, høst, lagring af vinen, salgsomkostninger / markedsføring, administration osv. osv. osv.
Derudover skal Brugsen også tjene penge, eller skal de? Er realiteten, at de sælger vinen til kostpris eller under for at få kunder i butikken, som fredagsslik sælges til meget lave priser for at få kunder i butikken? Det kunne man godt forestille sig, sådan som den markedsføres. Det kan selvfølgelig også være, at de som importør har hjemtaget store partier, som ikke kan sælges.
Eller er Spier så presset, at Brugsen har kunne købe et kæmpeparti til meget, meget lave priser, så de kan sælge vinen til denne pris, eller er 35 kr. bare prisen for vinen, uanset, hvor meget Brugsen så påstår, at den er sat ned, hvilket er 85 kr. fra en normalpris på ca. 120 kr.
Normalpriserne på vin skal som altid tages med et meget, meget, meget stort forbehold, men hvad ligger en vin som denne så til normalt rundt omkring?
Jeg kan se, at Asnæs Vinen & Co. også har den til 35 kr. ved 6 flasker, og at de skriver, at den har en vejledende udsalgspris på 139,95 kr. De skriver videre, at vinen er lavet på shiraz, pinotage, cabernet sauvignon og merlot, og at den er lagret 12 måneder på fade, samt at druerne skulle være håndhøstet.
Kan det virkelig passe?
Ifølge Spiers hjemmeside er PS serien lavet specifikt til det danske marked, og dataene er lidt anderledes, idet det fremgår, at vinen er lavet på 50% Pinotage / 49% Shiraz / 1% Grenache – men ikke for hvilken årgang, og at den er lagret i 14 måneder i 300 liters tønder, hvoraf 30 pct. er nye, 20 pct. ”second fill” og 50 pct. ”third fill” (75 pct. franske og 25 pct. amerikanske). Det lyder endnu mere mærkeligt, da egetræstønder er dyre, og særligt ”first fill” – altså nye tønder.
Jeg kan videre se på Spiers hjemmeside, at druerne kan variere fra årgang til årgang, idet 2018’eren f.eks. består af 40% Pinotage, 36% Shiraz og 24% Touriga Nacional. Det er temmelig interessant, at sammensætningen af vinen varierer fra årgang til årgang, det må jeg sige.
Uanset sammensætningen kan jeg se, at den scorer omkring 3.6 – 3.7 på Vivino, så brugerne giver den da rimelig konsistente ratings til trods for den varierende sammensætning.
Megavin har 2020’eren til 50 kr. ved 6 flasker, og angiver også en vejledende pris på 139,95 kr. (det kommenterer vi ikke nærmere her, men vær ikke i tvivl om, hvad jeg mener om det) og de har faktisk henvisning til nogle ganske udmærkede anmeldelser fra Ekstra Bladet, Flaskehalsen og Vinavisen.
I og med, at det er en vin, der er lavet spcifikt til det danske marked, er det svært at finde troværdige ratings på den, og WineSearcher har ikke brugbar info om den. Jeg kan dog se, at de vine, de har fra Spier, som er en kæmpeproducent, typisk ligger omkring 85-91 points. Dog scorer topvinen Frans K Smit noget højere, men her er vi også oppe i en helt anden prisklasse (400-500 kr.), men det er faktisk også en ganske god vin, det må jeg sige.
Det er dog rigtigt, som Megavin skriver, at Ekstra Bladet giver 5 stjerner, 88 points og et ”godt køb” baseret på en tilbudspris på 59 kr., for 2020’eren. Flaskehalsen giver også 88 points, dog for 2019’eren. De ratings vil jeg normalt ikke tillægge den store betydning, men der er ikke bedre at gå med.
Er konklusionen så, at det faktisk kan lade sig gøre at få en drikkelig vin for 35 kr.? Jeg købte 2 flasker for at danne min egen mening.
Først og fremmest er min konklusion, at det grundlæggende håndværk er i orden. Der er ingen ”skæve vinkler” eller åbenlyse fejl og mangler ligesom mine flasker var i orden. De er altså ikke billige fordi Spier har lavet en dårlig vin med åbenlyse fejl, de bare skal af med, eller der er fejl i flaskerne, f.eks. pga. forkert opbevaring.
I forhold til det kvalitetsniveau, vi er på, er vinene / håndværket altså i orden, og jeg kan ikke finde nogen fejl ved dem.
I forhold til kvalitetsniveauet er det ikke en vin, der vil kunne sælges til de normalpriser, der anføres rundt omkring, op til 139,95 kr., der er vi slet ikke kvalitetsmæssigt efter min opfattelse. Til gengæld er vi omvendt på et helt andet niveau, end hvis du tager en tilfældig vin i supermarkedet til 35 kr., herom ingen tvivl. Der er heller ingen tvivl om, at det er en vin, der er designet til at ramme en smag og balance, som sælger godt, da den rammer lige præcis den smag, som mange godt kan lide. Den er blød, rund og fyldig og let drikkelig.
Hvad skal man så mene om det hele? Der er ingen tvivl om, at til 35 kr. er det svært at sige, at den ikke kan anbefales, idet forholdet mellem kvalitet og pris er rigtig godt. Det er heller ikke en vin man ikke kan anbefale fordi, den er udrikkelig, eller at den har åbenlyse fejl, eller mangler. Jeg kan heller ikke afvise den, fordi niveauet er så lavt, at den ikke er værd at drikke, for den er sådan set udmærket og mange vil helt sikkert kunne lide den.
Jeg er heller ikke i tvivl om, at køber du den, lader den stå og hvile et par uger og serverer den blindt i karaffel, efter at den har iltet et par timer er der ikke mange af dine gæster, der vil gætte på, at det er en 35 kr.’s vin, de drikker. Faktisk er det den perfekte vin til et eksperiment:
Fortæl folk, at det er en billig vin, købt for 35 kr. i Brugsen, og skænk direkte fra flasken. Prøv så omvendt, at servere den som ovenfor blindt, dekanteret i karaffel, uden at oplyse noget om pris m.v., og jeg vil vædde en månedsløn på, at vurderingen bliver en helt anden, netop fordi den er designet til at være en ”crowd-pleaser”.
Uanset hvad, er vi ikke på noget højt niveau og 88 points er nok lige at strække pointene lidt vel rigeligt. Jeg vil ikke selv rate den, da jeg ved, hvad de har kostet, og det er svært at være objektiv med viden om, at det er en 35 kr.’s vin, man sidder med. Jeg vil dog sige, at jeg har drukket begge de flasker, jeg har købt, så helt skidt er det ikke.
Konklusionen må altså være, at er budgettet meget stramt kan den absolut anbefales til 35 kr. og at den ikke er så ringe, at den bare skal blive stående uanset pris – samt at mange ikke kendere, helt sikkert vil kunne lide dem. Jeg tror i hvert fald at det vil være meget svært at finde et bedre bud til 35 kr., men husk omvendt også at ”besparelsen” er illusorisk, så se bort fra den. Du får ikke en 139 kr.’s vin til 35 kr., tro ikke det. Uanset hvad er det ikke et sundhedstegn, at der markedsføres vine til 35 kr. flasken.
