Romanée Conti 2017: 17.000 euro pr. flaske, plus moms

Prøv engang at smage på det. 17.000 euro plus moms (og vinafgift, men det flytter ikke det store), det er lige godt 158.000 kr. for en flaske vin fra 2017 inklusive moms.

Vinene fra Romanée Conti er ganske vist lavet i begrænsede mængder, i gennemsnit 5.400 flasker årligt, så unikke er de ikke. Der er f.eks. altid en del til salg på Liv-ex, så det er som sådan ikke en ultra sjælden vare, den er bare umådelig dyr.

5.400 flasker til en pris på 158.000 kr. giver en samlet pris på hylderne på 853.200.000 kr., inklusive moms, hvis de alle blev solgt i Danmark. Det gør de selvfølgelig ikke, det er kun et fåtal, der ender i Danmark.

Fraregner vi momsen vil de ca. 5.400 flasker altså have en verdensmarkedspris på 682.560.000 kr., hvilket vel at mærke er udbyttet fra en mark på 1,8 hektar. Hvis vi antager at alle 1,8 hektar indgår i produktionen (det gør de ikke) og at der er plantet med en densitet på 11.000 vinstokke pr. hektar (hvilket ifølge siden HER er tilfældet) vil der altså være 19.800 vinstokke, og dermed vil hver vinstok producere vin til en værdi på 34.472 kr. – hvert år.

Der er selvfølgelig ingen tvivl om, at vinene er top-topklasse, det viser de scores de får alt om, men hånden på hjertet, det er der mange andre vine til en brøkdel af prisen, der også er – også fra Bourgogne.

Der er heller ingen tvivl om, at marken dyrkes efter alle kunstens regler (biodynamisk), og at vinifikationen sker efter de højeste standarder, ligesom der anvendes de dyreste egetræstønder fra François Frères læs mere om det HER, de dyreste propper osv. osv.

Alt dette er ikke anderledes end for alle andre topproducenter og kan stadig ikke retfærdiggøre en pris på 158.000 kr. for en flaske vin.

Jeg kan huske dengang Romanée Conti blev vurderet til omkring 5.000 kr. af Bruun-Rasmussen og jeg har stadig nogle af de gamle røde kataloger, hvis der er nogen, der kan huske dem. Jeg husker også et arrangement i Aalborg til 3.500 kr., så vidt jeg husker (det er omkring 30 år siden), hvor der også blev serveret Romanée Conti. Det er mange år siden ganske vist, men der er også langt fra priser på omkring 5.000 kr. til ca. 126.800 ex. moms.

Allerede dengang var 5.000 kr. uhørt højt for en flaske vin. Jeg købte nogenlunde samtidig Chateau Latour 1983 til 499 kr. i Illum, blot til sammenligning, der ikke ligefrem er kendt for at være billige.

Hvad er der da sket siden da? Det er ikke produktionsprisen, der har haft den store indvirkning på prisstigningen, men alene efterspørgslen fra den absolutte top.

Jeg er personlig ligeglad med, hvad folk bruger deres penge på, det må de selv ligge og rode med, men personligt synes jeg det tenderer det latterlige at give 158.000 kr. (inklusive moms) for en flaske gærede vindruer, særligt når produktionsomkostningerne alene udgør en brøkdel og produktet ikke på nogen som helst vis er unikt, eller er af en kvalitet, der ikke kan opnås tilsvarende for en brøkdel af prisen.

Prisen er da også udelukkende endt, hvor den er, fordi produktionen trods alt kun er på omkring 5.400 flasker, og at det lige præcis er denne vin, de superrige, har kastet deres kærlighed på. Det kan dog ændre sig, hvis dette segment kaster sin kærlighed på noget andet, eller rødvin bliver umoderne, lidt ligesom Sauternes, der slet ikke er så dyr og eksklusiv som det tidligere har været.

Da man lavede 1855 klassifikationen i Bordeaux fik Chateau d’Yquem f.eks. sin egen cru over alle andre, ganske simpelt fordi vinen blev handlet til langt højere priser (1855 klassifikationen er baseret på salgspriserne for vinene, faktisk tog det ikke andet end nogle få uger at lave den, men det er en anden historie). Chateau d’Yquem er stadig dyr i dag, men priserne er ikke eksploderet.

Det er således ganske fascinerende, at markedet er villigt til at betale en så ekstrem pris for brandet Romanée Conti, sammenholdt med andre topvine, henset til, at produktions- og markedsføringsomkostningerne er ganske beskedne og ikke højere end for andre topproducenter, sammenholdt med en verdensmarkedspris på 126.800 for 2017’eren.

Realiteten er da også, at disse priser alene kan opretholdes så længe de ultrarige synes, at Romanée Conti er et sjovt stykke legetøj, og at priserne styrtdykker, hvis de finder noget nyt ”bling” og mister interessen, da dette prisniveau ligger langt over entusiasternes niveau.

Det gør Romanée Conti til en farlig investering, for mister de superrige interessen, kommer priserne ikke tilbage igen, da det “normale” marked på ingen som helst vis er gearet til at betale over 100.000 kr. for en “almindelig” flaske vin.