Chateau Latour har 17. september 2024 frigivet 12.000 flasker 2009 til en pris på 910 euro ex-(Bordeaux) négociant (840 euro ex-chateau). Det er en prisstigning på 5.8 pct. i forhold til ex-négociant prisen for de flasker, der blev frigivet i 2020, skriver Liv-ex, se data HER og samtidig 18,2 pct. over den oprindelige primeurpris i 2010.
2009’eren var en af de sidste årgange Latour solgte en primeur, idet Latour forlod dette marked fra og med 2011 årgangen for derimod at sælge sine vine direkte gennem negocianter, når de synes at vinene var klar til salg. Læs mere om det HER.
Det er et potentielt smart træk, da det gør, at Latour kan sælge vinene over en længere periode, når de vurderer, at tiden er moden, ligesom vine der har fået lidt alder og sælges drikkemodne, direkte fra chateauet med perfekt provenance sælges til betydelig højere priser end andre flasker. Det er dog en helt ny måde at handle vin fra Bordeaux på, da de store vine altid har været solgt en primeur, hvilket har været med til at skabe hypen om de forskellige årgange, og særligt gjort Bordeaux til de foretrukne investeringsvine igennem mange, mange år.
Det er slut, i hvert fald for Latour, der altså selv vil have gevinsten ved, at vinene historisk stiger i pris efterhånden som de modner, ligesom de oveni det, altså kan forlange et premium for vine, der har lagret på chateauet qua den provenance vinene har.
Det kan man tydelig se jf. en artikel fra Decanter fra 18. december 2024 med henvisning til data fra Liv-ex, læs den HER, hvoraf fremgår, at prisen for den seneste frigivelse er næsten 15 pct. over markedsprisen for 2009’ere solgt på Liv-ex.
Latour spiller altså på to heste. For det første stiger de endnu ikke frigivne lagre af de forskellige årgange med den generelle prisstigning i det sekundære marked for de allerede frigivne mængder, og derudover kan de altså forlange et betydeligt premium, når de sælger vinene qua deres perfekte provenance.
Dermed tager Latour altså en langt større del af kagen selv og tager større kontrol med markedet, men man skal ikke være blind for, at den måde at sælge vin på gør op med en hundrede år gammel tradition med en primeur, ligesom Latour som investeringssubjekt bliver relativt uinteressant, eftersom Latour løbende frigiver vinene hen over årene, når de er modne og til meget høje priser, der ikke giver meget potentiale til investering.
Det er nu heller ikke fordi, at Latour selv har fået en fantastisk forrentning af den bundne kapital i 2009’eren, som er en af de bedste vine fra Bordeaux i 2009. Vinen blev oprindeligt solgt til 770 euro ex-négociant i 2010 og udbydes altså her i september 2024 til 910 euro. Der er en forrentning på 18 pct. over 14 år (plus negociantens fortjeneste, som er på under 10 pct.), vel at mærke før udgifterne til opbevaring, forsikring osv. osv. osv.
Realiteten er da også, at fjerner vi Latours premium på omkring 15 pct. har der alene været en yderst beskeden prisstigning for 2009’eren siden 2010 på nogle få procent, hvilket sammenholdt med udgifterne til opbevaring, forsikring m.v. har gjort den total uinteressant for et investeringsperspektiv. Det skal dog retfærdigvis siges, at 2009’eren er en af de årgange der har det dårligste forhold mellem pris og kvalitet jf. Liv-ex fair value line. Læs mere om det HER.
Set i det lys ville det have været langt bedre i 2010 at lade Latour beholde sin vin, investere pengene i aktier og her 14 år efter købe vinen, perfekt modnet 18 pct. dyrere. Det er blot ikke så interessant at købe vinen mere i hvert fald ikke til investering, for det premium der betales for provenance forsvinder med årene, når vinen har forladt Latour, og måske skal sælges igen om 5-10-15 år, medmindre der er fuldstændig dokumentation for opbevaring for de efterfølgende år. Det ændrer dog ikke ved, at prisen vil være lavere end en vin der sælges ex-chateau uanset, hvor god dokumentation, der så end måtte være for opbevaring, og dermed vil hele eller dele af det premium der betales forsvinde.
Uanset, hvordan man end vender og drejer det, ligner det ikke en god forrentning af investeret kapital at sidde på så store lagre af vine, når priserne ikke stiger mere end, de gør, så måske Latours strategi har bidt dem i halen, hvis den er baseret på en forventning om betydelige prisstigninger i det sekundære marked.
Det er i øvrigt interessant, at Latour i 1989 blev solgt for 110 mio. pund til Allied Lyons, inden det i 1993 blev solgt til François Pinault’s selskab Artémis for 86 mio. pund. Det er i 2022 fusioneret med Maisons & Domaines Henriot (François Pinault ejer angiveligt 75 pct. efter fusionen).
86 mio. pund er mange penge, men småpenge i forhold de værdier der produceres i dag, men det kunne man selvfølgelig ikke vide i 1993. Der produceres ca. 18.000 kasser Latour og 11.000 kasser af andenvinen Forts de Latour, udover tredjevinen Pauillac de Latour. Dengang kunne man købe Latour i vinhandlere for 500 – 1000 kr. afhængig af årgang (det ved jeg, for jeg gjorde det selv), blot for at sætte priserne i dag i relief.
Hvis vi kun ser på førstevinen laves der altså 18.000 kasser med 12 flasker. Det er 216.000 flasker, der for 2009 årgangen altså oprindeligt blev udbudt til 770 euro pr. flaske ex-negociant, for de flasker, man tilbød markedet, hvilket kun var en lille del af den samlede produktion. Det ændrer dog ikke ved, at den laveste pris årgangen har været udbudt til en primeur er 770 euro ex negociant.
216.000 flasker a 770 euro er 166.320.000 euro ex negociant (omkring 150 mio. euro +/- til Latour), hvortil kommer 11.000 kasser Forts de Latour og et betydeligt antal kasser Pauillac de Latour, og hvad de nu ellers tjener penge på.
Nu er 2009’eren så også en af de dyre årgange, men tallene, alene for førstevinen siger lidt om, hvor mange penge, der omsættes for, og dermed også hvor mange yderligere penge, der kan tjenes, hvis priserne løftes op imod næste hylde, hvor f.eks. Petrus, Screaming Eagle, Le Pin osv. befinder sig. Der når de dog nok ikke op, da produktionen er for stor, men når de blot et stykke af vejen i forhold til eksklusivitet gør det også en markant forskel på bundlinjen med 216.000 producerede flasker.
Det skal blive spændende at se, hvor Latour bevæger sig hen prismæssigt, og hvordan markedet på den lange bane tager imod denne måde at sælge vine på. I forhold til konsum ser det premium, der forlanges ikke ud til at være urimeligt, når det sammenholdes med provenance og forrentning af investeret kapital, men taler vi investering synes jeg Latour ser uinteressant ud, og jeg kan godt være bange for, hvordan det påvirker hypen for vinen på den lange bane.
