Der var interessante hammerslag på Campens auktion den 22. september 2024.
Penfolds 150 gik for 1.700 kr. i hammerslag, hertil skal lægges auktionshusets salær på 22 pct. samt moms af hele beløbet, da det var momspligtige varer. Dermed blev den samlede pris for de 12 flasker 2.592 kr., svarende til 216 kr. pr. flaske inklusive moms. Brunelloerne gik til samme pris, og 389’eren til 1.800 kr.
Det er en skarp pris for de vine.
150’eren står pt. til godt over 400 kr. på nettet. Rare Wine har dem pt. til 32 euro ex. moms og vinafgift, det svarer til ca. 310 kr. pr. flaske med moms og afgift. Rare Wine har også Brunello di Montalcino Sassetti Livio Pertimali 2018 på hylden. Den koster 30 euro ex. moms og afgift. Det svarer til ca. 292 kr. med moms og afgiften.
Det kan selvfølgelig også være, at sælgeren valgte at bruge sin “hjemkøbsret”, så de reelt set ikke blev solgt. Det vil vise sig, hvis de kommer på auktion igen. Umiddelbart kunne der i øvrigt godt komme flere vine på auktion, da det på billederne så ud som om, at der var hele paller med vin, men det må tiden vise.
Det er lidt overraskende, at vine af denne kaliber sælges på auktion, da det umiddelbart burde være en vare, der er relativt let at sælge, selvom Penfolds er steget en del i de seneste år.