Hvem skal efterfølge Robert Parker?
De fleste, der interesser sig for vin, kender Robert Parker og the Wine Advocate, samt den enorme betydning Parker-points har, både for efterspørgslen, men også på priserne for vin. Det gælder både for investeringsvine, men også for vine i mere moderate prisklasser.
Robert Parker har nu været på pension i flere år, han gik på pension i 2019, og har ikke længere nogen ejerandel i the Wine Advocate. Han solgte faktisk helt tilbage i 2012 en kontrollerende ejerandel til asiatiske investorer. I 2017 købte Michelin 40 pct. af selskabet, og de har i 2019 købt resten, således at de nu er eneejere af the Wine Advocate. Hele historien om the Wine Advocate kan læses på deres hjemmeside HER.
Det interessante er således, at de points, the Wine Advocate uddeler ikke længere er scoret af Robert Parker, og reelt set ikke har været det i en årrække, men derimod af det faste teams af vinkritikere, som der ifølge hjemmesiden er 9 af.
Her kan f.eks. nævnes William Kelley, Yohan Castaing, Erin Larkin m.fl., som det kræver lidt mere end almindelig interesse for vin at kende.
Det er essensen af Robert Parker the Wine Advocate idag, brandet er stærkt og har stadig en enorm indflydelse, men de har ikke vinkritikere med ”star quality” som Robert Parker havde, og i dag er det da også brandet, der bærer forretningen og ikke de enkelte kritikere. Måske det er derfor, at de, der har evnerne til at skabe et navn for sig selv, er brudt ud og startet deres egne forretninger.
Det er i hvert fald et faktum, at der er flere vinkritikere, der er brudt ud og netop skabt et navn for sig selv. Her kan f.eks. nævnes Antonio Galloni, der stiftede Vinous i 2013 (se deres hjemmeside HER) efter at have været hos Parker i 7 år. Han ”stjal” endvidere Neal Martin fra Parker i 2017.
Vinous er i dag en betydelig faktor, og deres scores har stor betydning både for konsum og investeringsvine.
Der kan også henvises til Lisa Perrotti-Brown, der er medstifter af The Wine Independent i 2021, efter at have arbejdet for Parker siden 2008. Se deres hjemmeside HER.
Der er ikke noget bemærkelsesværdigt ved, at de der vurderer, at de har evnerne til at starte for sig selv bryder ud, og stifter deres egne forretninger. Det sker løbende, og er noget jeg tit har set i mit tidligere erhverv, som advokat, hvor advokaterne bryder ud fra de store advokathuse med et stærkt brand, for at opbygge deres egen forretning, og et navn for sig selv.
Det sker til gengæld også tit, at de der bryder ud, undervurderer værdien af det brand, som de store firmaer har opbygget, og overvurderer egne evner og eget brand.
Brandet ”Robert Parker The Wine Advocate” er således stadig en betydelig magtfaktor, og med Michelin som ejer, har de også ressourcerne og knowhow til at bære brandet videre efter, at Robert Parker er gået på pension. Der er dog ikke den samme ”magi” over de 100 points, som der var i gamle dage, hvor Robert Parker gav en vin 100 points, og spørgsmålet er, hvilken vægt en 100 points score fra The Wine Advocate får på den lange bane.
Udover The Wine Advocate og Vinous, hvem er så en faktor i branchen?
James Suckling er et navn, som de fleste også kender. Han har tidligere været tilknyttet det amerikanske magasin Wine Spectator, inden han startede sin egen forretning Jamessuckling.com i 2010.
James Suckling er dog ikke helt ukontroversiel, da hans scores meget ofte ligger en del over kollegaernes, hvilket bør tages i betragtning, når hans scores vurderes. Personligt baserer jeg i hvert fald ikke noget køb alene på baggrund af Sucklings scores.
Uanset dette er James Suckling en af de mest kendte og (tildels) anerkendte vinkritikere i verden.
Taler vi champagne kommer vi ikke uden om svenskeren Richard Juhlin (The Champagne Club), som er en af de bedst kendte og mest anerkendte kritikere indenfor champagne. Hans scores har dog traditionelt ikke den samme vægt, som de ovenfor nævnte, men det ændrer ikke ved, at Richard Juhlin scores oftest er ”spot on” og dermed værd at have øje på, særligt i forhold til investering.
Burghound drives af Allen Meadows og er ”the go-to” når vi taler Bourgogne. Han er en enmandshær, og hans scores har vægt og betydning for priserne på de vine, han smager.
Der er selvfølgelig en lang række andre kritikere, faktisk er der en uendelig mængde af magasiner, blogs m.v., der har en mening om, de vine, de smager (inklusiv min egen) – men langt de fleste har ikke den store betydning, hvis nogen, når vi taler investeringsvine, og selv her er det ikke det samme mere – 100 Robert Parker points scoret af manden selv, var noget ganske særligt.
Der er derimod ikke tvivl om, at de points som vin opnår fra f.eks. Decanter, Wine Spectator, Gambero Rosso m.fl. har væsentlig betydning for producenterne og flytter vine fra hylderne, hvilket også er tilfældet for den uendelige række af lokale anmeldere – der er i hvert fald ikke tvivl om, at en god anmeldelse lynhurtigt finder vej til vinhandlernes annoncer, næsten uanset hvor ubetydelig en anmelder, der er tale om.
