Ja, det gør den faktisk. Ganske vist som en meget selvironisk og dybt humoristisk bog fyldt med eksempler på skabelsen og udviklingen af den fuldendte vinsnob, samt hvad der skal til for at begå sig i de højeste cirkler indenfor vinens verden.
Her taler vi altså laget lige nedenfor vinsnobbernes ypperstepræst Victor. Det vil altså sige lige indtil, det går helt galt for ham. Historien om Victors fald har jeg haft i baghovedet i mange sammenhænge, siden jeg læste bogen første gang for mange år siden.
Det, der skete var, at Victor var til middag hos venner, der intet vidste om vine, men alligevel havde en række flasker på lager, herunder den ene farisæer-flaske, der knækkede Victor. Victor havde sendt husets herre afsted efter en flaske hvidvin (så vidt jeg husker), og ganske kort tid efter råbte han tilbage med en gebrokken udtale af vinens navn, årgang og distriktet, om den mon var god? Victor rullede med øjnene og kastede sig ud i et længere foredrag om, hvorfor han tog fejl, der blev ikke produceret hvidvin i lige præcis det distrikt, men det gjorde der, og manden stod med flasken i hånden. Den ene flaske.
Moralen af historien er, at uanset hvor meget du ved om vin, eller et hvilket som helst andet emne, så husk altid manden med flasken i hånden.
Det kan godt være, at han ikke ved noget om vin, eller ret meget andet, men står han “med flasken i hånden” er der en vis formodning for, at han kan kende forskel på rød- og hvidvin.
Det kunne han i historien om Victors fald fra tinderne, og vores ufejlbarlige helt var ydmyget og knust ved sin egen selvforståelse af alvidenhed og ufejlbarlighed. Rygtet bredte sig som en steppebrand og faldet fra tinderne uundgåeligt. Historien er fantastisk fortalt i bogen.
En anden historie, der viser hvad der adskiller vinkenderen fra den rendyrkede, og lettere ondskabsfulde / perfide vinsnob (det hører med til titlen) er den klassiske ”regnen faldt tidligt” historie. Vinkenderen ved selvfølgelig om en given årgang blev ødelagt af regn (i dag, kan man få meget eksakt vejrdata og rapporter fra f.eks. Bordeaux, se HER, så det er endnu lettere).
Det betyder dog ikke nødvendigvis, at alle vine fra den regnfulde årgang var dårlige, for der kunne jo være enkelte vingårde, eller endnu bedre bare én, der høstede før regnen (eller, hvad der nu gjorde årgangen dårlig). Det er her vinsnobben slår til. Han bestiller naturligvis med den største selvfølgelighed den ene vin fra det pågældende år, der klarede skærene, og når vinkenderne tager mod til sig og begynder at belære ham om, hvor dårlig årgangen var på grund af dit og dat, sætter den sande snob dem på plads. Med stil og finesse, selvfølgelig tilsat en smule perfid ondskabsfuldhed. Game over.
Tiderne er selvfølgelig en anden i dag end i 1985, da det kun tager 10 sekunder på google at undgå ydmygelsen. Det er lige præcis her, at det er klogt at huske historien om manden med flasken i hånden, men det er svært, når nu vinkenderne øjner chancen: vinsnobben har endelig lavet en fejl -! Det er ikke så sært, at vinkenderne går i fælden, de vil jo så gerne selv være sande vinsnobbe.
Men ak, der er ikke plads til mange ved de sande vinsnobbers bord, og der er meget at lære. Her er “Den officielle guide til vinsnobberi” er uundværligt stykke værktøj, men træd varsomt, her er ikke plads til fejltrin.
Bogen er fyldt med sjove historier og gode pointer, og titlen er selvfølgelig dybt ironisk. Bogen er skrevet af Leonard S. Bernstein, er fra 1985 og kan mig bekendt kun købes antikvarisk i dag.
Den er et must have for enhver vinelsker, og der er helt sikkert indtil ikke så få af vennekredsens vininteresserede medlemmer, der kan genkendes i bogens persongalleri, selv Victor den fuldendte vinsnob.
