Site icon stal.dk

Campari: regnskabstallene for 3. kvartal 2024 skuffer

Camparis regnskabstal for årets 3. kvartal var ikke som markedet forventede, idet Campari alene omsatte for 753 mio. euro mens markedet havde en forventning om 853 mio. euro.

Der sælges ganske simpelt for lidt Campari, Aperol, Grand Marnier, Courvoisier (som Campari købte 100 pct. af 30. april 2024) m.v., ligesom forretningen har været negativt ramt af orkanen på Jamaica, der påvirkede forretningen i rom-divisonen.

Det fremgår af kvartalsrapporten, at resultatet er påvirket af dårligt vejr, dårlige konjukturer herunder inflation, orkanen på Jamaica og generelt vigende/faldende forbrug. Det er ikke anderledes ned for en række andre producenter, der generelt set har haft et vigende salg.

Campari er udover de skuffede forventninger til resultatet presset af, at den administrerende direktør, Matteo Fantacchiotti stoppede i september, efter han kun havde været direktør for Campari i fem måneder. Det fremgår af rapporten, at der forventes en afklaring af, hvem der skal erstatte Matteo Fantacchiotti i første kvartal 2025 (side 12, øverst).

Som det fremgår af nedenstående screendump fra rapporten faldt resulatet til 111,4 mio. euro fra 148,9 mio. euro, svarende til 23,2 pct.

Markedet tog ikke pænt imod resultatet. Aktien er i skrivende stund nede med 15,82 pct., og er i år faldet med ca. 35 pct., det er voldsomme tal.

Hele rapporten kan læses HER. Vil du følge med i aktiekursen kan den følges på Reuters hjemmeside HER.

Exit mobile version