Jeg har med stor spænding fulgt med i, hvilke bud der kom på de 8 flasker, da Chateau Cheval Blanc 1947 ikke er nogen helt tilfældig vin, se min artikel HER.
Det er da også en vin, der koster en hel del, de sjældne gange, den har været solgt, og det er uhyre sjældent, at der sættes 8 flasker til salg samtidig, hvis det da i det hele taget er sket i de sidste mange – mange år. De otte flasker havde en vurderingspris på mellem 300.000 – 400.000 kr., og en startpris på 200.000 kr.
Jeg har tidligere skrevet, at jeg var forbeholden overfor om vinene blev solgt, se mit indlæg ovenfor, henset til vinenes fyldningsgrad, samt at flere af vinene har været eksporteret til USA, og dermed må være sendt tilbage til Europa på et eller andet tidspunkt i vinenes liv. Det højner ikke værdien, og slet ikke, når det kun fremgår på 5 af flaskerne, at de har været eksporteret. Det er derfor umuligt at vide, om vinene er samlet ad flere omgange, og hvilket liv, de har levet. „Provenance is king“ når der handles vin i den prisklasse.
Dertil kommer altså, at flere af vinene havde en relativ lav fyldningsgrad, idet der dog i hvert fald var et par stykker der så ganske fine ud, og tre der var rimelige. Det er forventeligt, at der i vine med denne alder vil være et vist svind, men selv alderen taget i betragtning var fyldningsgraden på flere af flaskerne lave – i hvert fald, hvis de skulle indbringe de helt høje priser.
Som jeg tidligere har omtalt har jeg købt 12 flasker Angelus også fra 1947, og her var fyldningsgraden på en række (de bedste) af flaskerne væsentlig bedre, se f.eks. flaskerne nedenfor:
Mine flasker er vine i en helt anden prisklasse end Cheval Blanc 1947, men det viser meget godt, hvor god en fyldningsgrad selv ældre vine kan have, hvis forholdene altså har været til det, herunder selvfølgelig hvordan vinene har været opbevaret og behandlet igennem årene. Derfor smager mine flasker alligevel ikke af noget særligt – de er sjove at prøve, men nogen stor oplevelse er de nu ikke.
Set i lyset af ovenstående forhold, ville det være knap så overraskende, hvis prisen lå i den lave ende, men det er nu alligevel lidt overraskende, at der slet ingen bud kom på dem henset til, hvor sjældne de er.
En anden mulig forklaring kan også være den ganske simple, at markedet pt. ikke er til handel af vine i den prisklasse.
Der var flere andre virkelig spændende vine på auktion, hvoraf flere faktisk heller ikke blev solgt, f.eks. en Chateau Petrus 1924.
Det blev to flasker magnum Mouton Rothschild 1982 til gengæld. De gik for et bud på 26.000 kr. (vurderingen var på 28.000 kr. – 36.000 kr.), og der var mange andre spændende vine, som det fremgår af Bruun Rasmussens hjemmeside.
