De engelske vinafgifter stiger den 1. februar 2025, i forbindelse med, at overgangsordningen for det nye afgiftssystem i 2023 for vin ophører. I 2023 steg afgifterne på vin betydeligt, med undtagelse af mousserende vine, hvor de faldt, og pr. 1. februar 2025 stiger de så yderligere i forbindelse med at overgangsordningen ophører.
Der betales i dag en afgift baseret på, at der er 12,5 pct. alkohol i vinen, uanset det reelle alkoholindhold, så længe det ligger mellem 11,5 – 14,5 pct. Denne løsning blev valgt for at gøre det simpelt i en overgangsperiode at beregne afgiften for en „sædvanlig flaske vin‟. Afgiften er pt. på 28,50 pund pr. liter ren alkohol, så længe alkoholprocenten ligger mellem 8,5 pct. – 22 pct., og pt. 31,64 pund derover.
Er alkoholprocenten over 14,5 pct., beregnes afgiften i henhold til den reelle procent, og ikke en standardiseret takst.
Den standardiserede takst medfører, at afgiften på en flaske vin i intervallet 11,5 pct. – 14,5 pct. er på 2,67 pund.
Regnestykket er således: en standardflaske indeholder 75 cl., hvoraf altså 12,5 pct. anses for ren alkohol. Flasken indeholder derfor 9,375 cl. ren alkohol (ABV).
Afgiften er på 28,5 pund for 100 cl., og dermed altså 2,67 pund for en flaske vin på 75 cl. med 9,375 cl. ren alkohol.
Dette bliver ændret pr. 1. februar 2025, hvor afgiften skal beregnes på baggrund af den reelle mængde alkohol i vinen på samme vis som for vine på over 14,5 pct., og ikke blot et standardiseret gennemsnitstal.
Det betyder, at afgiften stiger for de vine, hvor alkoholprocenten er over 12,5 pct., og falder for dem, der ligger mellem 11,5 pct. og 12 pct. Det er ikke noget tilfælde, idet den ændring af det engelske afgiftssystem, der trådte i kraft 1. august 2023, netop tilsiger en afgiftssats, der er fastsat i forhold til alkoholprocenten, således at afgifterne stiger med alkoholprocenten.
Det har naturligvis den effekt, at drikke med højere alkoholprocent bliver dyrere – det gælder ikke kun for vin, hvilket er en del af strategien med henblik på at reducere alkoholindtaget.
Jancis Robinson har i en artikel fra august sidste år en glimrende oversigt, der viser betydningen af afgiftstigningerne pr. 1. august 2023 og pr. 1. februar 2025.
I Danmark er der lavet undersøgelser, der viser, at især de unge er meget prisfølsomme, og strategien i England er altså at øge afgifterne i henhold til procenterne, hvilket vil gøre drikke med lavere procenter, f.eks. øl og alkoholisk cider, forholdsmæssigt billigere.
Spørgsmålet er, om det vil have den ønskede effekt, eller om de unge blot erstatter dyrere drikke med billigere og i stedet blot drikker flere af dem og derved får den samme mængde alkohol, eller måske endda mere. Det er svært at sige, men det forventes i hvert fald ikke, at provenuet bliver lavere, idet der i 2023/2024 var et provenu for afgifterne på 12,6 mia. pund, der forventes at stige til 16 mia. i 2028/2029.
For så vidt angår vin, blev der altså lavet en overgangsordning, der nu står til at udløbe, hvilket giver flere udfordringer.
For det første er der i dag relativt meget alkohol i vin sammenlignet med tidligere, således at gennemsnittet ligger væsentligt over 12,5 pct. De fleste rødvine ligger i dag omkring 14 – 14,5 pct. og står dermed til en relativ stor procentuel stigning i afgiften.
Det kommer ikke til at påvirke vinene i den højere prisklasse, men faktum er, at mange vine sælges til meget lave priser, hvilket efterlader begrænset plads til produktion af kvalitet.
Jancis Robinson skrev i artiklen fra sidste år om de nye afgifter med henvisning til, at der i en flaske vin til 6,5 pund var 40 pence til produktion af vinen, hvilket i en flaske til 8 pund udgjorde 90 pence, i en flaske til 10 pund udgjorde 1,86 pund, i en flaske til 15 pund udgjorde 4,4 pund og i en flaske til 20 pund udgjorde 7 pund.
Det skal sammenholdes med, at der altså indtil 1. februar 2025 skal betales 2,67 pund i punktafgift pr. flaske, samt moms.
Tallene viser meget godt, hvor lidt vin man får for pengene i de helt billige flasker, og hvor meget kvaliteten stiger, blot der betales lidt mere.
Henset til, hvor lille marginen er i bunden af markedet, og hvor prisfølsomt dette segment er, kan det godt gå hen og blive en udfordring for producenterne, da der ganske simpelt ikke er nogen margin at give af i forhold til at reducere priserne, og dermed ender regningen enten i engros- og/eller detailledet eller hos forbrugeren i kraft af stigende priser, og spørgsmålet er, om de er villige til at betale det.
Dernæst er der udfordringen med beregningen af afgifterne.
Vin er ikke et statisk produkt, hvor alkoholprocenten er ens år for år, som den er for f.eks. Cognac og whisky. Det er ikke unormalt, at procenterne svinger for de forskellige årgange, ligesom der kan være forskelle på, hvilke intervaller procenterne opgøres i. Læs mere om det HER.
Det er således ikke usædvanligt at se vin fra USA med f.eks. 14,1, 14,3 eller 14,4 pct. alkohol, hvor man i mange andre lande ville have faste 0,5 pct. intervaller.
Det øger alt andet lige potentielt set bureaukratiet, selvom der ikke er store udsving år for år, ligesom intervallerne typisk vil ligge på 0,5 pct., så det er ikke ethvert mikroskopisk udsving, der skal beregnes nye afgifter af, selvom afgiften principielt skal beregnes i 0,1 pct. intervaller.
Det tyder altså overordnet set på, at markedet for vin får yderligere en udfordring i England, og det skal blive spændende at se, hvilken betydning det får, enten i form af et reduceret forbrug af alkohol eller et øget salg af drikkevarer med lavere alkoholprocenter, primært øl og alkoholisk cider.
