Det er måske en mindre overdrivelse, men faktum er, at amerikanerne i de seneste år har stået for en større og større del af handlen med fine vine på Liv-ex.
Det viser tal fra Liv-ex, hvoraf også fremgår, at amerikanerne i 2024 for første gang stod for den største del af købene med en andel på næsten 35 pct.
Det er en markant stigning fra 2015, hvor andelen lå omkring 6-7 pct. Derudover er værdien af den amerikanske handel også steget i 2024 med 16 pct., hvilket den er alene om.
Dette skal sammenholdes med, at priserne generelt set for topvinene er faldet over en bred kam. Hvis vi ser på alle Liv-ex betydelige indeks, har denne tendens været meget tydelig i de seneste par år, som tallene i rapporten da også viser. Denne tendens skal sammenholdes med de store aktieindeks, som vininvestering ofte holdes op mod.
Liv-ex-indeksene er i de sidste par år faldet rundt regnet mellem 22-24 pct. og ligger alle, med undtagelse af champagne, med yderst beskedne stigninger over de sidste fem år på under 10 pct.
Det svarer slet ikke til udviklingen på aktiemarkederne, hvor der har været betydelige stigninger, særligt i de amerikanske indeks, der er steget op mod 50 pct. i de sidste to år, se f.eks. S&P 500.
Hertil kommer dollarkursens udvikling. Dollaren har, i hvert fald siden august 2024, været stigende over for euro og pund. Det har medført en stigende amerikansk købekraft i forhold til vin, der produceres og afregnes i euro og pund.
Det amerikanske marked har dermed sjældent, hvis nogensinde, været vigtigere for handlen med vin, og dermed får Trumps endelige beslutning om told også potentielt set væsentlig betydning for markedet i 2025.
Reduceres dollaren relativt over for euro og pund, reduceres amerikanernes købekraft, og dermed bliver europæiske vine forholdsvis dyrere i USA. Det er i sagens natur umuligt at sige, om dette sker, og den endelige betydning heraf.
De væsentligste takeaway-punkter fra Liv-ex-rapporten og markedet generelt set må herefter være:
- Amerikanerne køber i stigende grad fin vin og står nu for den største del af købene på Liv-ex. Dette er sket i en periode med kraftigt faldende priser på vin, stigende dollar og meget kraftigt stigende amerikanske aktier.
- Amerikanernes betydning for markedet har sjældent været større, og dermed har Trumps politik også potentielt set meget stor betydning for, hvor markedet skal hen. Det gælder særligt, hvis der indføres told, herunder på vin og spiritus.
- Kursforholdet mellem dollar og euro/pund har, med de stigende amerikanske køb, også væsentlig betydning for, hvor markedet skal hen i 2025. Falder dollaren betydeligt i forhold til euro/pund, bliver vinene forholdsvis dyrere for amerikanerne med potentielt faldende efterspørgsel. Dette vipper naturligvis den anden vej, hvis dollaren stiger yderligere.
Det er svært at spå, særligt om fremtiden, så det er umuligt at sige, hvad der kommer til at ske. Men indføres der told og falder dollaren, siger al logik, at den amerikanske efterspørgsel bliver svækket.
Spørgsmålet er, hvilke markeder der i givet fald står klar til at købe op?
Ser vi nærmere på de enkelte lande og områder, står én ting helt klart: 2024 har ikke været et godt år for Bourgogne og særligt ikke Bordeaux, hvor 2024 nærmest kan betragtes som et skrækår.
Det gælder både for handlen i det sekundære marked, der har været præget af betydelige prisfald, og særligt en primeur-kampagne i foråret 2024, der var en katastrofe.
Dertil kommer, at årgangen 2024 ikke ser ud til at blive god, hverken i forhold til kvalitet eller volumen, der står til at blive langt under gennemsnittet.
Ifølge Liv-ex er der rygter om, at en række vingårde overvejer at reducere en primeur-priserne for 2024-årgangen med 40 pct. i forhold til 2023, hvor der i sig selv skete en reduktion på op mod 25 pct. i forhold til 2022-årgangen.
Det skal blive meget interessant at se, om dette holder stik, og hvilken kvalitet vinene får. Ender 2024 en primeur med et pris-kvalitetsforhold, der er markant bedre end tidligere årgange, vil det være første gang i mange år, at en primeur-kampagne bliver attraktiv.
Det vil så logisk set påvirke priserne på de seneste årgange i det sekundære marked, der i forvejen ikke har solgt godt og i bund og grund har været alt for dyre. Al logik siger, at priserne for disse årgange i givet fald skal ned.
Hvem ved, måske er Bordeaux (endelig) klar til at slå en kolbøtte og vende tilbage til de gamle dage, hvor det gav mening at handle en primeur. Sker det, er der mulighed for, at der kommer et ordentligt udsalg af nyere Bordeaux-årgange næste år, måske det kan være med til at kick-starte Bordeaux.
Under alle omstændigheder er det købers marked, så det gælder om at bevare overblikket og holde godt øje med tendenserne på markedet.
