Det korte svar på det spørgsmål er, at told slår rigtig hårdt, da vin langt hen ad vejen er en meget prisfølsom vare. Det fik australierne særligt at mærke, da de stillede spørgsmålstegn ved Corona-virussen til kineserne i 2020, herunder baggrunden for Corona, hvilket fik kineserne til at indføre en rimelig heftig straftold på australske varer, herunder vin.
Den første del af kinesernes strafaktion i form af told trådte i kraft i efteråret 2020. Den anden omgang blev indført i marts 2021, hvorefter afgifterne på vin fra Australien var på op til 218 pct.
Det fik øjeblikkelige konsekvenser ifølge tal fra Statista. I 2020 havde eksporten til Kina en værdi på 712,9 mio. dollars, i 2021 var det faldet til 55,29 mio. dollars, i 2022 5,79 mio. dollars og i 2023 3,48 mio. dollars.
Afgifterne er blevet ophævet igen pr. 29. marts 2024, og det skal blive interessant at følge om eksporten til Kina kommer tilbage på tidligere tiders niveau på den lange bane, henset til det voldsomme generelle fald i kinesernes import og forbrug af vin.
Ifølge en artikel fra Vino Joy News fra 25. december 2024 er salget i 2024 eksploderet med en import på 515 mio. dollars fra januar til november 2024, hvilket er en stigning på 67 pct. i forhold til 2019, hvor værdien for hele året lå på 866,4 mio. dollars, og 766,8 mio. dollars for januar-november.
Det er svært at sige om denne stigning holder, eller om den er udtryk for, at lagrene skal fyldes op, kombineret med pressede australske vinbønder, der sælger til gode priser for at få penge i kassen.
Jeg har i hvert fald konstateret, at der er danske vinhandlere, der har forsøgt sig med kampagner på australsk vin, baseret på, at de er indkøbt til gode priser som følge af pressede producenter.
Det er ingen tvivl om, at en told på 218 pct. selvfølgelig er voldsom, men mindre kan også gøre det. Vi så i 2019, at amerikanerne indførte straftold på franske vine, med virkning fra den 18. oktober, hvilket medførte et øjeblikkeligt fald i eksporten, faktisk med 44 pct. på 1 måned. Tolden, som var på 25 pct. på landbrugsvarer, blev indført som følge af, at amerikanerne ved WTO fik medhold i, at der var ydet ulovlig statsstøtte til Airbus.
Hvis Donald Trump igen begynder at true med told, eller rent faktisk indfører betydelige toldsatser er der således ikke den store tvivl om, at det vil få øjeblikkelig betydning for handlen med vin, og det er et problem, eftersom de amerikanske købere fylder mere og mere og langt mere end de gjorde i 2019, som jeg skrev om i artiklen HER.
Der er således grundlag for varsomhed i forhold til investering i vin, særligt de vine, der er stærkt eksponeret mod det amerikanske marked, da der ligger en latent risiko for et øjeblikkeligt og voldsomt fald i efterspørgslen, hvis der indføres straftold, men det er omvendt ikke anderledes end for mange andre brancher, f.eks. vindmøllebranchen / vedvarende energi, hvor både Vestas og Ørsted forleden fik klø som følge af Trumps udmeldinger om vedvarende energi og helt specifikt vindmøller.
