Historien bag er egentlig ganske ordinær. Churchill var i starten af 1930’erne i USA på en foredragsturne, og i december 1931 skulle han passere Fifth Avenue i New York på vej til sin ven Bernard Baruch’s lejlighed.
Ulykkeligvis glemte han, at man i USA ikke kører i venstre side af vejen, hvilket medførte han ikke fik set sig ordentlig for, og blev ramt af en bil.
Han forklarede selv episoden således:
”In England we frequently cross roads along which fast traffic is moving in both directions. I did not think the task I set myself now either difficult or rash. But at this moment habit played me a deadly trick. I no sooner got out of the cab somewhere about the middle of the road and told the driver to wait than I instinctively turned my eyes to the left. About 200 yards away were the yellow headlights of an approaching car. I thought I had just time to cross the road before it arrived; and I started to do so in the prepossession—wholly unwarranted— that my only dangers were from the left.”
Churchill skrev fluks en artikel om hele historien ”My New York Misadventure”, som han tjente en pæn skilling på. Artiklen kan læses i sin helhed Her, hvor hele episoden er yderligere beskrevet.
Det var måske held i uheld, i og med at det var under forbudstiden (1920 -1933), og som det fremgår af lægeerklæringen gav den adgang til alkohol i ubegrænsede mængder. Forbudstiden er også et emne, som jeg snarest vil skrive et indlæg om, der er mange spændende vinkler på den epoke.
Churchill har jo som bekendt noget af et renomme når det kommer til alkohol, og cigarer, selvom der er en del, der tyder på, at hans alkoholforbrug, uanset det var højt, er temmelig overdrevent, men det er en historie til et andet indlæg. Hans forbrug af cigarer derimod er angiveligt på ingen måde overdrevent.
Det er dog et faktum, uanset om forbruget er overdrevet eller ej, at han drak ikke ubetydelige mængder Pol Roger champagne, faktisk blev det hans signaturdrik sammen med Johnny Walker whisky.
Pol Roger har sågar opkaldt sin prestige cuvée efter Churchill, den hedder ganske simpelt ”Sir Winston Churchill” og er en cuvée, der er et samlerobjekt og prismæssigt ligger på niveau med Dom Perignon.
Historien herom og Churchills langvarige venskab med folkene bag Pol Roger, herunder Odette Pol-Roger, der som en af de eneste, hvis ikke den eneste privatperson, deltog i Churchills statsmandsbegravelse i 1965, er faktisk også meget interessant.
