10 halvflasker moden Bordeaux på auktion. Det var egentlig lidt af et tilfælde, da jeg syntes de blev for dyre første gang, de var på auktion, hvorfor jeg stoppede med at byde på dem og følge med i auktionen.
Jeg kan desværre ikke se, hvad de præcist endte med at blive solgt for, da Campens system ikke giver mulighed for at se hammerslagene på tidligere auktioner, men det var mere end jeg var villig til at give.
Det er måske også derfor, at de kort tid efter kom på auktion igen. Enten blev de hjemkøbt af sælgeren, eller også udnyttede køberen sin fortrydelsesret, for der var en del bud på dem, og de var budt pænt op.
Som jeg skrev i mit sidste indlæg er det ikke så tit, at der er halvflasker på auktion, og her er tale om nogle ret spændende flasker, i hvert fald i forhold til den pris, jeg endte med at betale for dem, hvilket var 2.600 kr. for alle 10, inklusive alle gebyrer. Det blev så lidt dyrt alligevel, da jeg ved en „fejl“ kom til at købe en lidt spændende flaske cognac, en Remy Martin Extra, som ikke er i produktion længere.
Der er 5 flasker Chateau Lynch Bages 1990, 2 flasker pichon longueville comtesse de lalande 1988 og 3 flasker Chateau Pichon-Longueville au Baron de Pichon-Longueville 1988. Flere af flaskerne har ødelagte etiketter, men det er jo ret ligegyldigt, hvis det er vine der købes til konsum, hvilket jeg skal bruge dem til.
Jeg tror umiddelbart, jeg inddrager dem i en lille vinsmagning til min søns nonfirmation, jeg har en del andre sjove ting, der kan komme med i puljen. Det skal vi nok få lidt sjov ud af, selvom de måtte være udrikkelige.
Det er særligt Chateau Lynch Bages 1990, der er interessant. Det er en vin, der har fået ganske fine ratings. Jeff Leve, The Wine Cellar Insider giver den 97 points og det samme gør Robert Parker. Chateau Lynch Bages 1990 er normalt en temmelig dyr vin, så jeg er ganske tilfreds med mit køb, selvom det selvfølgelig er noget af en risiko at købe halvflaske med den alder.
De to Pichon’s ligger omkring 89 – 92 points, så det er ikke vine fra øverste hylde, men det interessante er, at det er muligt at smage dem op mod hinanden, det er ikke så tit, den mulighed byder sig.
For de fleste flaskers vedkommende har de en udmærket fyldningsgrad, så bortset fra, at etiketterne er ødelagte, ser det ud til at være ok flasker. Det bliver ikke mindre spændende af, at det er halvflasker, da de alt andet lige er mere modtagelige for temperatursvingninger m.v. end større flasker med større volumen. Jeg vil sædvanligvis købe magnums, eller større, når jeg ikke ved, hvordan vinene har været opbevaret, og det er ældre vin.
På den anden side, skal man ikke være bange for at tage en kalkuleret risiko, hvis vilkårene er rigtige, og det er min vurdering at prisen står mål med risikoen med disse flasker.
Så er der kun tilbage at vente og se, men forventningens glæde har også værdi, og i dette tilfælde en ret betydelig værdi. Dertil kommer, at jeg kan gå og hygge mig med at udvælge de andre sjove flasker, der skal med til smagningen, og det er mindst lige så sjovt.
