Det fremgår af en artikel fra The Standard (læs den HER), der har en længere artikel om falske vine i forlængelse af anholdelsen forleden af en gruppe vinsvindlere, læs mere om det HER.
Jeg tør ikke sige, hvorvidt det er korrekt, at det er så stor en del af verdens vin, der er forfalsket, umiddelbart lyder det af meget, men problemet er helt sikkert betydeligt, og særligt i forhold til investeringsvinene.
Der har på det seneste været en række sager med falske vine, og problemet er, at vine grundlæggende set er relativt let at forfalske, ligesom de fleste, der køber vin ikke ved præcis, hvordan en original flaske skal se ud, da de ikke har haft én i hånden.
Dermed er man ofte overladt til at stole på sælgeren, hvilket også burde være muligt, hvis der handles ved en seriøs forhandler.
Det er mere udfordrende, hvis der handles privat, eller på mindre auktionshuse, der ikke har knowhow til at autenticitere de enkelte flasker. Det samme gør sig gældende ved de platforme, der formidler salg af vine mellem private.
Det er dog muligt at foretage visse undersøgelser selv, selvom det ikke garanterer, at vinen ikke er falsk.
Det første skridt er at finde billeder af flasker, som med høj grad af sikkerhed er ægte. Det kan f.eks. være på de store auktionshuse, som Sotherbys, de store vinhandlere som BBR m.v., der ofte har højopløselige billeder liggende.
Det er selvfølgelig også værd at se på producentens hjemmeside om, de har billeder liggende af den vin og årgang, som skal undersøges.
Chateau Mouton Rothschild har f.eks. billeder på deres hjemmeside af etiketterne fra alle årgangene.
Når der er fundet et billede af en ægte vin, er det med at få kontrolleret om alle aspekter af etiketten er korrekt, lige fra fonten, til placering af tekst, størrelsen og farven af printet, ligesom det skal kontrolleres om alt er stavet korrekt, og alle informationer er medtaget. Det samme gælder blykapslen og alle detaljerne omkring etiketten og bagetiketten i øvrigt, herunder størrelsen af etiketten m.v.
Det er også værd at tage et kig på, hvordan selve papiret og trykket fremtræder. Her er et mikroskop guld værd, men i mangel af bedre, kan de mikroskoper, der kan kobles på mobiltelefoner anvendes til at vurdere om trykket fremtræder som printet på en printer, papiret fremtræder som billigt “kopipapir” m.v.
Dernæst er det værd at måle proppen. Det kan selvfølgelig kun gøres udefra, men det er ret oplagt, at det er en falsk vin, hvis proppen ikke har den korrekte længde.
Det kan også være relevant at måle og veje flasken, idet det kan give en god indikation af om vinen er falsk, hvis der f.eks. er brugt en usædvanlig tung og stor flaske i forhold til de flasker der f.eks. blev brugt i Bordeaux i 70’erne.
Selve flasken skal også inspiceres, er farven på glasset korrekt / tidstypisk er fordybningen i bunden af den rigtige dybde. Det kan selvfølgelig være svært at vurdere, men det kan give en god indikation at holde det visuelle udtryk op imod højopløste billeder af ægte flasker, i mangel af bedre.
Dernæst er der selve vinen. Her kan flasken holdes op imod lyset således at farven på vinene kan vurderes, fremtræder den rigtig i forhold til vinens alder, ligesom det kan være relevant at se efter sediment, hvis det er en ældre vin.
Alle de ovenstående aspekter gør sig selvfølgelig også gældende for det papir vinene eventuelt er pakket ind i, samt selve kasserne, hvis vinen sælges i originale kasser.
I dag er der også producenter, der har chips i deres flasker, det skal også tjekkes, ligesom der kan være serienummer m.v.
Det kan dog være tæt på umuligt at opdage falske vine, og hvis det er rigtigt, at de forfalskede vine udgør op til 20 pct. er det virkelig om at være om sig.
Ifølge artiklen er Kina i centrum for salg af falske vine, der igen ifølge artiklen er på £ 2.2bn på verdensplan, så det er ikke småpenge, der svindles med, og det er rigtig, rigtig mange flasker.
