Det er to meget forskellige cognac’s vi har her. L’OR lavet i Baccarat-krystal og belagt med 24 karat guld (i meget begrænsede mængder formentlig, men det lyder jo flot), og Prunier i en oldschool flaske (med masser af luftbobler) og etiket, der er limet på (de falder af, skal jeg hilse og sige).
L’OR er fra det første design, de senere flasker er langt mere fancy, men stadig en virkelig lækker, og tung flaske. Et blend af ca. 400 eau-de-vie med en gennemsnitalder på 60 år, og 40 pct. acl.
Prunier 1978 er på sin vis langt mere interessant, da Prunier er et af de eneste, hvis ikke det eneste af tophusene, der producerer cognac fra en enkelt årgang, fra en enkelt mark, 99,99 pct. af alt cognac er blends, så Prunier er virkelig en særlig vare. Den er også tappet “raw-cask” i 2006, så den er stærkere, 1978 holder 49 pct. og der er alene produceret 790 flasker. Den er ikke farvet eller tilsat Boisé.
Jeg har tidligere haft fornøjelsen af en flaske Prunier 1978, og det er virkelig en særlig oplevelse. Jeg glædede mig som et lille barn til at smage den sammen med en L’OR, som jo er en helt anden stil.
Vi serverede begge til min datters nonfirmation og helt som forventet syntes de gæster der drak cognac, at Prunier 1978 var for stærk og sprittet, hvorimod L’OR, var et absolut hit, men den er også helt anderledes blød og rund.
Det var helt som forventet, Prunier 1978 er en helt anden stil, og langt, langt stærkere. Det skal man altid være opmærksom på, hvis man køber cask strength.
