Der synes at være en tendens til at reklamere med, hvor meget alkohol der er i vine, som et salgsparameter, når vi taler billigere frugtdrevne vine. Jeg har i hvert fald set en del syditalienske vine markedsført på den baggrund, som om, at høj alkoholprocent i sig selv skulle være en kvalitet. Det er jeg meget uenig i, men sådan er det nu engang.
Det er nu ikke en ny ting.
Jancis Robinson henviser i en artikel fra 6. marts 2021 (læs den HER) til at i slutningen af 1990’erne og starten af 2000’erne var høje alkoholprocenter en stor ting særligt i USA, og at der sås etiketter med over 16 pct. alkohol fra californiske vine. Så voldsomt er det dog ikke mere, selvom vi ofte ligger på 14 pct., eller mere. I “gamle” dage derimod var procenterne væsentlig lavere, og i f.eks. Bordeaux lå rødvinene næsten altid på 12,5 pct. Sådan er det dog heller ikke længere, idet procenterne også i Bordeaux er gået op.
Det er dog ikke givet, at den mængde alkohol, der står på flasken også er den reelle alkoholprocent, da der er tilladt et vist spillerum.
I Danmark har indholdet også afgiftsmæssig betydning, da der betales forskellig vinafgift afhængig af, om alkoholprocenten er over eller under 15 pct. Er alkoholprocenten under 15 pct. er afgiftssatsen 11,26 kr. pr. liter, og 15.08 kr. pr. liter, hvis vi er over 15 pct., men under 22 pct. (er procenten over 22 falder vinen ind under spiritusafgiftsloven). Der er i øvrigt en tillægsafgift på 3.35 kr. pr. liter for mousserende vin, som kommer oveni.
I EU er hovedreglen, at der er et spillerum på 0,5 pct., medmindre vinen har været lagret i flaske i minimum 3 år og champagne, hvor tolerancen er 0,8 pct. Alkoholprocenten skal dog angives i intervaller på 0,5 pct. (se artikel 44 i 33/2019, læs den HER.) Der skal i øvrigt fra december 2023 være oplysninger om ernæringsindholdet på etiketten, eller adgang til data via en QR-kode, som ikke indsamler data om brugeren. Det skal nok give udfordringer for de små mikroproducenter, som er pressede i forvejen, og absolut ikke har brug for mere administration.
I Australien og USA er de mere gavmilde, idet tolerancen er på op til 1,5 pct. For så vidt angår australske vine der eksporteres til EU er tolerancen dog kun 0,8 pct.
I USA angives procenten ofte i 0,1 pct. intervaller og tolerancen er på 1,5 pct. for vine med en alkoholprocent på under 14 pct. og 1 pct. for dem, der ligger over.
Realiteten er blot, at risikoen for, at vinen bliver testet ikke er særlig stor. Ifølge en artikel fra WineEnthusiast (læs den HER) testede de amerikanske myndigheder f.eks. i 2016 118 vine, hvilket gør opdagelsesrisikoen ved at snyde med procenterne meget, meget lille. Hvis du er meget nørdet kan du læse mere på TTB hjemmeside HER (TTB, står for alcohol and tobacco tax and trade bureau).
Realiteten er således, at den reelle mængde alkohol i din vin kan variere en del indenfor de lovlige intervaller, og at du ikke kan regne med, at procenten på etiketten er nøjagtig.
