Luca Maroni er en italiensk vinanmelder, der anvender sit helt eget 99 pointsystem. Hans ratings ses ofte på vine solgt i Danmark, og det er ofte meget høje ratings, selv på billigere vine. Det er særdeles påfaldende så mange billige vine, der får meget høje ratings, og personligt finder jeg Luca Maronis pointgivning tenderende det useriøse, når vi ser på det påfaldende antal meget høje ratings.
Hvordan kan det være, at vine under 100 kr. kan score topkarakteren på 99 points, når 99 points ved andre anmeldere er næsten umuligt at opnå for andet end top-top vinene?
Det skyldes Luca Maronis særlige måde at vurdere vin på, som i øvrigt tilsyneladende flugter ret godt med brugernes vurdering f.eks. på Vivino, hvor der er en ret klar sammenhæng mellem høje ratings fra Luca Maroni og brugerne.
Systemet består af 3 elementer: konsistens, balance og integritet, der hver især maksimalt kan opnå 33 points, heraf den samlede maksimale score på 99 points.
Systemet favoriserer vine mættet med farve, aroma og smag (konsistens) ligesom vine, der er runde og harmoniske scorer højt (balance) ligesom frugten skal være friskt, ren og uspoleret (integritet). Heraf følger også, at vinene ikke får højere ratings efterhånden, som de bliver ældre, da frugten vil være mest frisk og intens mens vinen er ung, tværtimod faktisk.
De vine, der næsten altid får høje ratings er således de frugtdrevne smagsbomber, hvilket f.eks. typisk vil være italiensk Primitivo eller Amarone med enorme mængder alkohol og frugt. Det er en stil, hvor det er relativt let (- og billigt) at score højt på parametrene, da det ikke fordrer komplekse og sofistikerede vine, men derimod belønner en mere simpel easy-drinking frugtbombestil med høj alkohol. Dette er en vigtig pointe, da det er en “billig” stil at producere, og derfor vil der logisk være mange vine, der bliver rated rimelig højt. Det skal retfærdigvis nævnes.
Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at Luca Maroni står temmelig alene med sine ratings, og er den eneste, der reelt set rater vine på denne måde, som ligger meget langt fra den klassiske måde at rate vine på som f.eks. Robert Parker praktiserer.
Du kan således på ingen som helst måde sammenligne Luca Maronis ratings med ratings fra klassiske anmeldere, som f.eks. Parker.
Robert Parker og de øvrige anmeldere, der vurderer efter den klassiske metode, kan principielt give en hvilken som helst stil og vin 99/100 point, hvis vinens kvalitet berettiger til det. Det kan Luca Maroni ikke, da hans metode belønner en bestemt foruddefineret stil og smag. Heri lægger den vigtigste forskel.
Constantin Baum har en interessant video (se den HER), hvor han forklarer nærmere om udfordringerne med Luca Maronis system set fra en klassisk anmelders synspunkt, og hvor han tester to vine med hhv. 99 og 97 Luca Maroni point – de får hhv. 79 og 72 points – !
Man skal dog omvendt forstå, at Luca Maroni ikke på nogen måde skjuler, hvordan han scorer vine og hvilke parametre, han lægger vægt på, og jeg er derfor ikke enig med Constantin i, at det er et problem for forbrugerne, så længe man er opmærksom på, hvilken stil, der konsekvent belønnes.
Så kan man lide det eller ej, men faktum er, at det er klart defineret, hvilke vine, der får høje points, og det er bløde, runde, fyldige, søde, varme og frugtdrevne vine, typisk med høj alkoholprocent, der er rigtige crowd-pleasere, og ikke nødvendigvis vine af høj håndværksmæssig kvalitet.
Det er derfor faktisk nemmere at købe vin efter Luca’s system, hvis man kan lide hans stil, da man ved, at en vin med en høj rating med meget, meget høj grad af sandsynlighed har ovenstående klart definerede karakteristika. Det kan du ikke, hvis du køber efter Parkers metodik, da der er meget stor forskel på stilen for f.eks. en Barolo med 99 points, en Bordeaux med 99 points og en amerikansk Pinot Noir med 99 points.
Hvis du kender stilen fra de forskellige områder er det selvfølgelig ikke noget problem, gør du ikke, risikerer du at blive slemt skuffet over en vin med høje ratings, hvis det er en stil, du ikke kan lide.
Det problem undgår man med Luca, hvis man kender metoden og den stil han favoriserer, hvad forbrugerne tilsyneladende gør, da mange af vinene således scorer højt på Vivino blandt almindelige brugere. Det er ikke så underligt, da det er vin, der er lige til at gå til og umiddelbart smager godt – lidt ligesom mange har det med McDonalds. Det er bare ikke høj kvalitet ud fra en kulinarisk-, kvalitets- og håndværksmæssig målestok, men er det, det produkt man kan lide og efterspørger er der jo heller ikke noget problem i det, så længe man er klar over hvilke præmisser der vurderes ud fra.
Jeg er ikke tilhænger af den type vin og den stil Luca Maroni scorer højt for at sige det mildt, men det er så faktisk en fordel for mig, da jeg ved, hvilke vine, jeg ikke skal købe, hvis jeg ser en høj Luca Maroni score. Til gengæld ved jeg så også, hvad jeg skal købe, hvis jeg får gæster som jeg positivt ved elsker den stil, da jeg vil være temmelig sikker på at ramme plet, uanset hvad jeg så mener om vinen, ligesom jeg selvfølgelig godt ved, at jeg ikke får en verdensklassevin til 100 kr., uanset hvor mange gange Luca Maroni så har givet den 99 points.
