Det er måske et lidt nørdet spørgsmål, men det skal der også være plads til.
Dataene kan findes her: 2023_errata.pdf (usda.gov), og hvis du vil se gennemsnittet for det mest interessante distrikt, som er distrikt 4 – Napa, og Cabernet Sauvignon så fortvivl ikke, jeg har fundet den rigtige side, som er side 71 i filen, og svaret er, at gennemsnitsprisen er 9.235,09 dollars.
Hvis vi regner med en dollarkurs på 6,8, så svarer det til 62.799 kr. pr. 1 ton, hvilket er 1.333 flasker, eller hvad der svarer til 47 kr. pr. flaske.
Rapporterne ligger på hjemmesiden HER, og de går helt tilbage til 1976, for en meget lang række druesorter og distrikter, så der er rigeligt at tage fat på, hvis du vil lave lidt statistik, men jeg kan da fortælle, at tallet i 2000 var 3.168 dollars, så prisen er næsten tredoblet siden da.
Det er i øvrigt interessant, at i 2000 var Napa Cabernet kun 31 pct. dyrere end Sonoma Cabernet, mens det i 2023 var steget til 202 pct.